Contracte de servicii privind intervenţia navelor de ajutor în cadrul luptei de combatere a poluării cu hidrocarburi.

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA) fik i 2004 til opgave »efter anmodning at støtte deres (medlemsstaternes) forureningsbekæmpelsesaktioner med supplerende midler på en omkostningseffektiv måde« (artikel 2, litra c), nr. iii), i Rådets forordning (EF) 1406/2002 som ændret). I tråd hermed fastlagde EMSA's »handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af olieforurening fra 2004«, hvordan denne opgave gennemføres med hensyn til forurening forårsaget af olieudslip til søs. Handlingsplanen, der er opdateret i EMSA's efterfølgende arbejdsprogrammer, belyste behovet for et netværk af olieopsamlingsfartøjer. I denne forbindelse er der blevet indgået tjenesteydelseskontrakter vedrørende olieopsamling i Østersøen, langs Atlanterhavskysten, i Nordsøen, i Middelhavet og i Sortehavet. Yderligere oplysninger om disse emner er til rådighed på agenturets websted http://www.emsa.europa.eu I november 2012 godkendte agenturets bestyrelse agenturets arbejdsprogram for 2013, og efterfølgende agter EMSA at opretholde og øge kapaciteten til bekæmpelse af olieforurening gennem en »runde syv« af kontraktindgåelser med virksomheder/konsortier. Sådanne virksomheder/konsortier kan omfatte rederier og/eller operatører og/eller virksomheder/producenter inden for bekæmpelse af olieudslip. Beskrivelse af tjenesteydelsen vedrørende fartøjet, som kan stå til rådighed i forbindelse med opsamling af olieudslip: På grundlag af rådighedskontrakter ønsker EMSA at kunne tilbyde fartøjsbaseret olieopsamling til søs. Under dette system vil fartøjet/fartøjerne fortsætte deres normale handelsaktiviteter, indtil agenturet modtager en anmodning om assistance fra en medlemsstat i forbindelse med bekæmpelse af et olieudslip til søs. På det tidspunkt skal fartøjet/fartøjerne hurtigt omdannes til olieopsamlingsfartøj/-fartøjer og gøres tilgængelige for olieopsamlingsaktiviteter til søs ved store olieudslip. Fartøjet skal stille sine tjenester til rådighed for den anmodende medlemsstat på grundlag af en forhåndsaftalt standardkontrakt, som udarbejdes af agenturet. Området omfattet af denne udbudsprocedure skal være Kanalen og den sydlige Nordsø, hvilket vil sige den sydlige kystlinje i Det Forenede Kongerige fra Lands' End til Hull og den europæiske kontinentale kystlinje fra Brest (Frankrig) til Esbjerg (Danmark). Agenturet agter at indgå en kontrakt vedrørende fartøjets/fartøjernes disponibilitet inden for det fastlagte område for mindst en 3-årig periode. En sådan kontrakt kan fornys for endnu en periode på 3 år afhængigt af kontrahenternes udførelse. Kontrakten/kontrakterne indeholder en række spørgsmål såsom en aftalt honorarstruktur for forskellige typer aktivitet, inklusive: — rådighed over egnede og/eller formonteret/formonterede fartøj/fartøjer i området fastlagt i udbudsproceduren, som hurtigt og med kort varsel kan omdannes til et olieopsamlingsfartøj. Fartøjet/fartøjerne skal have tilstrækkelig lagringskapacitet til opsamlet olie om bord og have en tilstrækkeligt uddannet besætning, der kan håndtere udstyr til bekæmpelse af olieforurening og arbejder under en international kommando- og kontrolstruktur — deltagelse i årlige øvelser i bekæmpelse af olieudslip til søs med deltagelse af flere lande (højst 10 dage om året, inklusive sejltid), for hvilke kontrahenten betales en forhåndsaftalt pris på dagsbasis plus brændstofomkostninger — arbejde som fartøj, der kan stå til rådighed for opsamling af olieudslip for en anmodende medlemsstat i tilfælde af et faktisk olieudslip, på baggrund af en standardkontrakt med forhåndsaftalte honorarer og betingelser plus brændstofomkostninger — forpligtelse til at reagere positivt på alle anmodninger om assistance til bekæmpelse af et olieudslip, uanset udslippets position. Det kan forventes, at »bekæmpelseszonen« vil være inden for det område, der er fastlagt i udbudsproceduren, hvor fartøjet har havn. Fartøjet/fartøjerne skal stå til rådighed med kort varsel i hele kontraktperioden i forbindelse med forureningsbekæmpelse. Udstyret til bekæmpelse af olieforurening kan enten være permanent om bord, eller være klar til hurtig installation. Hovedelementer i en tjenesteydelseskontrakt: Tjenesteydelseskontrakterne skal struktureres efter 2 generelle retningslinjer som angivet nedenfor: — en kontrakt om »fartøjets disponibilitet« specifikt mellem virksomheden/konsortiet og agenturet om fartøjets/fartøjernes disponibilitet og tilhørende forberedelser til bekæmpelse af olieudslip — en kontrakt om »uheldsindsats« mellem virksomheden/konsortiet og den medlemsstat, der anmoder om assistance til tilvejebringelse af ressourcer til bekæmpelse af olieudslip i forbindelse med et faktisk (stort) uheld. Med henblik på forbedring af mobiliseringstiden for fartøjerne, inkluderer denne kontrakt forhåndsaftalte vilkår og betingelser for ydelsen af assistance til den anmodende kyststat.
CPV-Code: 60651300
Abgabefrist: 11.04.2013
Typ: Contract notice
Status: Submission for all lots
Aufgabe: General public services
Vergabestelle:
name: Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur
address: Cais do Sodré
postal_code: 1249-206
city: Lissabon - PT
country: PT
email: None
phone: None
contact_point:
idate: 13. Juni 2020 14:53
udate: 13. Juni 2020 14:53
doc: 067694_2013.xml
authority_types: EU_INSTITUTION
activities: GENERAL_PUBLIC_SERVICES
Quelle: http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:067694-2013:TEXT:DA:HTML
Unterlagen: None
Zuschlagskriterium: The most economic tender
Vertrag: Service contract
Prozedur: Negotiated procedure
Nuts: None
Veröffentlichung: 01.03.2013
Erfüllungsort: Lissabon - PT
Link:
Lose:
Name Los Nr 1 P__Lissabon__Dienstleistungsaufträge über Bereitschaftsschiffe für die Bergung bei Ölunfällen
Gewinner None
Datum
Wert None
Anzahl Angebote None