None

1. Udbudsreference EuropeAid/138881/IH/SER/TR 2. Procedure Begrænset. 3. Programtitel Det årlige handlingsprogram for Tyrkiet for 2014 inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II). 4. Finansiering IPA-budgetpost 22.02 03 01 i EU's almindelige budget (90 %) og nationalt bidrag (10 %). 5. Ordregivende myndighed Central Finance and Contracts Unit (CFCU) , Ankara , Tyrkiet. KONTRAKTSPECIFIKATIONER 6. Kontraktens art Honorarbaseret. 7. Beskrivelse af kontrakten Formålet med dette projekt er at forbedre den interkulturelle dialog mellem Tyrkiet og EU gennem beskyttelse af og reklame for den fælles kulturarv og styrkelse af civilsamfundsdialogen om den fælles kulturarv. I dette sammenhæng vil kontrahenten levere teknisk støtte til operationalisering af EU's og Tyrkiets institut for anatolsk arkæologi og kulturarv, såsom forberede en organisationsstruktur til instituttet, oprette et bibliotek og yde støtte dertil i form af publikationer, øge instituttets synlighed ved at udgive diverse pr-materialer, oprette en bæredygtig hjemmeside og etablere et internationalt netværk til instituttet. Instituttet, der er oprettet i Gaziantep, skal hjælpe med oprettelsen af netværk mellem Tyrkiets og EU-medlemsstaternes arkæologiske institutter med henblik på vedvarende dialog og vidensdeling inden for fælles kulturarv og sikre, at de nyeste former for forskning, teknologier og bæredygtige arkæologiske praksisser udveksles. Kontrahenten skal ydermere øge relevante målgruppers viden (dvs. akademikere, studerende, civilsamfundet, kunstnere, arkæologer, NGO'er, eksperter, der arbejder inden for området for fælles kulturarv, universiteter og institutter eller lignende institutioner, der opererer i Tyrkiet og EU inden for området for fælles kulturarv) om indsamling, beskyttelse og fremme af fælles kulturarv. I denne sammenhæng vil kontrahenten også levere tjenester til målgrupperne ved at organisere daglige ture, diverse uddannelser/workshopper om kulturarv (omfattende af undervands- og historiske ejendomme, forskningsmetodologier, bevarelse af naturtyper, forebyggelse af smugling osv.), studiebesøg og praktikprogrammer. 8. Antal partier og deres titel Kun 1 parti. 9. Maksimumsbudget 5 000 000 EUR 10. Mulighed for yderligere tjenesteydelser Ikke relevant. BETINGELSER FOR DELTAGELSE 11. Valgbarhed Deltagelse er åben for alle fysiske personer, der er statsborgere i, og juridiske personer (der deltager enten individuelt eller i en sammenslutning (et konsortium) af tilbudsgivere), der er reelt etableret i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et valgbart land eller territorium som angivet i forordning (EU) nr 236/2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil for det gældende instrument, hvorunder kontrakten finansieres (se endvidere punkt 29 nedenfor). Deltagelse er ligeledes åben for internationale organisationer. Vær opmærksom på, at efter Det Forenede Kongeriges tilbagetrækning af EU vil reglerne om adgang til EU's udbudsprocedurer for økonomiske aktører, der er etableret i tredjelande, gælde for ansøgere eller tilbudsgivere fra Det Forenede Kongerige, alt afhængigt af resultatet af forhandlingerne. Hvis en sådan adgang ikke gives ved retlige bestemmelser, der er gældende på tidspunktet for kontrakttildelingen, vil ansøgere eller tilbudsgivere fra Det Forenede Kongerige kunne blive udelukket fra udbudsproceduren. 12. Ansøgning Alle valgbare fysiske og juridiske personer (i henhold til punkt 11 ovenfor) eller sammenslutninger af sådanne personer (konsortier) kan ansøge. Et konsortium kan være en permanent, lovligt etableret sammenslutning eller en sammenslutning, der er etableret uformelt med henblik på en specifik udbudsprocedure. Alle deltagere i et konsortium (dvs. lederen og alle øvrige deltagere) er solidarisk ansvarlige over for den ordregivende myndighed. Deltagelse af en ikke valgbar fysisk eller juridisk person (i henhold til punkt 11) vil resultere i automatisk udelukkelse af denne person. I særdeleshed gælder, at det samlede konsortium vil blive udelukket, såfremt den ikke valgbare person er en del af et sådant. 13. Antal ansøgninger Fysiske eller juridiske personer må kun indgive 1 ansøgning uanset deltagelsesform (som individuel juridisk enhed eller som leder af eller deltager i et ansøgerkonsortium). Hvis en fysisk eller juridisk person indgiver mere end 1 ansøgning, vil samtlige ansøgninger med deltagelse af denne person blive udelukket. 14. Forbud mod aftaler inden for prækvalifikationslisten Bud modtaget fra tilbudsgivere, der omfatter andre virksomheder end dem nævnt i ansøgningen til prækvalifikationslisten, vil blive udelukket fra denne begrænsede udbudsprocedure, medmindre forudgående tilladelse fra den ordregivende myndighed er blevet opnået (se den praktiske vejledning — PRAG — 2.4.3.). Ansøgere, der figurerer på prækvalifikationslisten, må ikke indgå aftaler om samarbejde eller underentreprise med hinanden i forbindelse med denne kontrakt. 15. Udelukkelsesgrunde Som en del af ansøgningsskemaet skal ansøgere indgive en underskrevet erklæring vedlagt standardansøgningsskemaet om, at de ikke befinder sig i nogen af udelukkelsessituationerne anført i afsnit 2.3.3 i PRAG. 16. Underentreprise Underentreprise er tilladt. 17. Antal ansøgere på prækvalifikationslisten På grundlag af de indgivne ansøgninger vil mellem 4 og 8 ansøgere blive opfordret til at afgive detaljerede bud på denne kontrakt. Hvis antallet af valgbare ansøgere, der lever op til udvælgelseskriterierne, er mindre end minimummet på 4, kan den ordregivende myndighed opfordre de ansøgere, der opfylder kriterierne, til at afgive bud. FORELØBIG TIDSPLAN 18. Foreløbig dato for afsendelse af opfordringer til at afgive bud 13.6.2018 19. Foreløbig dato for påbegyndelse af kontrakten 19.11.2018 20. Den indledende periode for udførelsen af opgaverne 37 måneder UDVÆLGELSES- OG TILDELINGSKRITERIER 21. Udvælgelseskriterier Følgende udvælgelseskriterier vil finde anvendelse på ansøgerne. I tilfælde af ansøgninger indgivet af et konsortium vil disse udvælgelseskriterier blive anvendt på konsortiet som helhed, medmindre andet er angivet. Udvælgelseskriterierne finder ikke anvendelse på fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder, når de er underkontrahenter. 1) Ansøgerens økonomiske og finansielle kapacitet (baseret på punkt 3 i ansøgningsskemaet). Hvis ansøgeren er et offentligt organ, skal der fremlægges tilsvarende oplysninger. Referenceperioden, der vil blive taget i betragtning, vil være de seneste 3 år, for hvilke regnskaberne er afsluttet. Kriterier for juridiske og fysiske personer: 1 — Ansøgerens gennemsnitlige årlige omsætning skal overstige 1 500 000 EUR. 2) Ansøgerens faglige kapacitet (baseret på punkt 4 og 5 i ansøgningsskemaet). Referenceperioden, der vil blive taget i betragtning, vil være de seneste 3 år fra fristen for afgivelse af bud. Kriterier for juridiske og fysiske personer: 1— Mindst 10 medarbejdere arbejder på nuværende tidspunkt for ansøgeren. 3) Ansøgerens tekniske kapacitet (baseret på punkt 5 og 6 i ansøgningsskemaet). Referenceperioden, der vil blive taget i betragtning, vil være de seneste 5 år fra fristen for afgivelse af bud. Kriterier for juridiske og fysiske personer: 1— Ansøgeren har udført tjenesteydelser som led i en enkelt kontrakt eller en lignende opgave med et budget på mindst 750 000 EUR (andel udført af ansøgeren) på området for kulturarv og/eller arkæologi (undtagen bygge-/renoveringsarbejder og tilsynstjenester). Kontrakten blev gennemført på ethvert tidspunkt i løbet af denne periode: 5 år forud for sidste frist for indgivelse af denne ansøgning (referencedatoer for start og slut/gennemførelse skal angives som dag/måned/år). For igangværende referencer skal al ovenstående information være baseret på dokumentation (ligesom for udførte projekter), der viser de tjenester, der vellykket blev udført af enheden på en dato før fristen for indgivelse af ansøgningen. Angiv derfor venligst denne skæringsdato som dag/måned/år, de tjenester, der leveres, såvel som budgetandelen og den værdi, der vellykket er blevet fuldført af enheden pr. denne skæringsdato. 2— Ansøgeren har udført tjenesteydelser som led i en enkelt kontrakt eller en lignende opgave med et budget på mindst 1 500 000 EUR (andel udført af ansøgeren) på området for kapacitetsopbygning for offentlige myndigheder. Kontrakten blev gennemført på ethvert tidspunkt i løbet af denne periode: 5 år forud for sidste frist for indgivelse af denne ansøgning (referencedatoer for start og slut/gennemførelse skal angives som dag/måned/år). For igangværende referencer skal al den ovenstående information være baseret på dokumentation (ligesom for udførte projekter), der viser de tjenester, der vellykket blev udført af enheden på en dato før fristen for indgivelse af ansøgningen. Angiv derfor venligst denne skæringsdato som dag/måned/år, de tjenester, der leveres, såvel som budgetandelen og den værdi, der vellykket er blevet fuldført af enheden pr. denne skæringsdato. Dette betyder, at kontrakten, til hvilke ansøgeren refererer, kan være påbegyndt eller fuldført på ethvert tidspunkt i løbet af den anførte periode, men ikke nødvendigvis skal være påbegyndt og fuldført i løbet af den periode eller gennemført i løbet af perioden samlet set. Ansøgere/tilbudsgivere kan henvise enten til kontrakter fuldført i referenceperioden (men påbegyndt tidligere) eller kontrakter, der endnu ikke er fuldført. I forbindelse med det første tilfælde vil kontrakten blive taget i betragtning i sin helhed, hvis der er fremlagt behørig dokumentation for udførelse (erklæring eller certifikat fra den enhed, der tildelte kontrakten, bevis for endelig betaling). I forbindelse med kontrakter, der endnu ikke er fuldført, vil udelukkende den del, der er fuldført med vellykket resultat i referenceperioden, men påbegyndt tidligere, blive taget i betragtning. Denne del skal støttes af dokumentation (på samme vis som for fuldførte kontrakter) med angivelse af værdien. Hvis en ansøger/tilbudsgiver har gennemført kontrakten i et konsortium, skal den andel, som er vellykket udført af ansøgeren/tilbudsgiveren, klart fremgå af den skriftlige dokumentation, sammen med en beskrivelse af arten af de udførte tjenesteydelser, hvis udvælgelseskriterierne vedrørende relevansen af erfaringen er blevet anvendt. Erfaringer på grundlag af kontraktbrud eller kontrakter annulleret af en ordregivende myndighed kan ikke anvendes som reference. En økonomisk aktør kan, hvor det er passende og i forbindelse med en særlig kontrakt, gøre andre enheders kapacitet gældende, uanset den juridiske art af aktørens forbindelse med disse enheder. I så fald skal denne over for den ordregivende myndighed godtgøre sin adgang til de fornødne ressourcer til udførelse af kontrakten for eksempel ved at fremlægge en erklæring fra disse enheder om at stille de pågældende ressourcer til dets rådighed. Sådanne enheder, for eksempel den økonomiske aktørs moderselskab, skal overholde de samme regler for valgbarhed — navnlig omkring nationalitet — og skal opfylde de samme relevante udvælgelseskriterier som den økonomiske aktør. Med hensyn til tekniske og faglige kriterier kan en økonomisk aktør kun inddrage kapacitet fra andre enheder, når sidstnævnte udfører arbejderne eller tjenesteydelserne, for hvilke disse kapaciteter påkræves. Hvad angår økonomiske og finansielle kriterier, er de enheder, hvis kapacitet tilbudsgiveren inddrager, solidarisk ansvarlige for udførelsen af kontrakten. I tilfælde af at mere end 8 valgbare ansøgere opfylder ovennævnte udvælgelseskriterier, vil de relative stærke og svage sider ved ansøgningerne blive gennemgået igen med henblik på at finde de 8 bedste ansøgere. De eneste faktorer, der vil blive taget i betragtning ved denne fornyede gennemgang, er: 1) det samlede antal referencer, der opfylder kriteriet for teknisk kapacitet i punkt 21.3)1 og 2) i tilfælde af uafgjort med hensyn til det første revurderingskriterium vil det andet revurderingskriterium være den samlede værdi af de referencer (andel udført af ansøgeren), der opfylder kriterium 21.3)1 ovenfor. 22. Tildelingskriterier Bedste kvalitets-/prisforhold. ANSØGNING 23. Sidste frist for modtagelse af ansøgninger 27.4.2018 (17.00), lokal tid i Tyrkiet Ansøgninger, der modtages af den ordregivende myndighed efter denne frist, vil ikke blive taget i betragtning. 24. Ansøgningsskema og oplysninger, der skal fremlægges Ansøgninger skal indgives ved brug af standardansøgningsskemaet, hvis format og anvisninger skal overholdes nøje. Ansøgningsskemaet er til rådighed på følgende internetadresse: http://ec.europa.eu/europeaid/prag/annexes.do?chapterTitleCode=B Ansøgningen skal ledsages af en tro og love-erklæring vedrørende udelukkelses- og udvælgelseskriterier ved anvendelse af den skabelon, der er til rådighed på følgende internetadresse: http://ec.europa.eu/europeaid/prag/annexes.do?chapterTitleCode=A Al yderligere dokumentation (brochurer, breve osv.), der vedlægges ansøgningen, vil ikke blive taget i betragtning. 25. Indgivelse af ansøgninger Ansøgninger skal udelukkende indgives på engelsk til den ordregivende myndighed i en lukket kuvert: — Enten ved anbefalet forsendelse (det officielle postvæsen) til: Central Finance and Contracts Unit (CFCU), Mr. M. Selim Uslu PAO-CFCU Director, T.C. Başbakanlık Hazine Müsteşarlığı Kampüsü E Blok İnönü Bulvarı No:36 06510 Emek, Ankara, Tyrkiet I dette tilfælde udgør leveringskvitteringen bevis for overholdelse af tidsfristen for modtagelse. — ELLER ved personlig aflevering (herunder kurertjeneste) direkte til den ordregivende myndighed, mod en underskrevet og dateret modtagelseskvittering, til: Central Finance and Contracts Unit (CFCU), Mr. M. Selim Uslu PAO-CFCU Director, T.C. Başbakanlık Hazine Müsteşarlığı Kampüsü E Blok İnönü Bulvarı No:36 06510 Emek, Ankara, Tyrkiet Tlf. +90 312 295 49 00. (Den ordregivende myndigheds åbningstider: 9.00-18.00.) I dette tilfælde udgør kvittering for modtagelse bevis for overholdelse af tidsfristen for modtagelse. Kontraktens titel samt udbudsreferencen (se punkt 1 ovenfor) skal tydeligt fremgå af den kuvert, der indeholder ansøgningen, og skal altid anføres ved videre korrespondance med den ordregivende myndighed. Ansøgninger, der indgives på anden måde, vil ikke blive taget i betragtning. Ved at indsende en ansøgning accepterer ansøgere at blive meddelt om resultatet af proceduren via elektroniske midler. Denne meddelelse anses for at være modtaget på den dag, hvor den ordregivende myndighed sender den til den elektroniske adresse, der er anført i ansøgningen. 26. Ændring eller tilbagetrækning af ansøgninger Ansøgere kan ændre eller trække deres ansøgninger tilbage ved skriftlig meddelelse forud for sidste frist for indgivelse af ansøgning. Ingen ansøgning kan ændres efter sidste frist. Enhver underretning om ændring eller tilbagetrækning skal forberedes og indgives i overensstemmelse med punkt 25. Den yderste konvolut (og, i givet fald, den tilhørende inderste konvolut) skal mærkes »Alteration« (ændring) eller »Withdrawal« (tilbagetrækning), som det er relevant. 27. Anvendt sprog Al skriftlig kommunikation i forbindelse med denne udbudsprocedure og kontrakt skal foregå på engelsk. 28. Dato for offentliggørelse af forhåndsmeddelelsen: 7.4.2017. Bekendtgørelsens nummer i EUT: 2017/S 069-129662 29. Retsgrundlag Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11.3.2014 angående fælles regler og procedurer for gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11.3.2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II), EUT L 77, 15.3.2014, s. 11. — jf. bilag A2 i den praktiske vejledning. 30. Yderligere oplysninger Ikke relevant.
CPV-Code: 72413000
Abgabefrist: 27.04.2018
Typ: Contract notice
Status: Submission for one lot only
Aufgabe: None
Vergabestelle:
name: Central Finance and Contracts Unit (CFCU)
address: None
postal_code:
city: Ankara - TR
country: TR
email: None
phone: None
contact_point:
idate: 30. Juni 2020 19:13
udate: 30. Juni 2020 19:13
doc: 129457_2018.xml
authority_types:
activities:
Quelle: http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:129457-2018:TEXT:DA:HTML
Unterlagen: None
Zuschlagskriterium: The most economic tender
Vertrag: Services
Prozedur: Restricted procedure
Nuts: None
Veröffentlichung: 24.03.2018
Erfüllungsort: Ankara - TR
Link:
Lose:
Name Los Nr 1 Turkey__Ankara__IPA - Technische Hilfe für das Institut der EU und der Türkei für anatolische Archäologie und kulturelles Erbe
Gewinner None
Datum
Wert None
Anzahl Angebote None