Totalentreprisekontrakt vedrørende biogasanlægget Faaborg-Midtfyn Biogas

Totalentreprisekontrakterne omfatter opførelse i totalentreprise samt 2 års drift af biogasanlæggene Faaborg-Midtfyn Biogas og Nordfyn Biogas, inkl. optioner på yderligere 2 års drift af anlæggene. Totalentreprisekontrakterne indgås af henholdsvis Bionaturgas Midtfyn A/S og Bionaturgas Nordfyn A/S som bygherrer. Bionaturgas Midtfyn A/S ejes af Bionaturgas Danmark A/S (herefter »BNDK«; et datterselskab til Naturgas Fyn A/S) som majoritetsaktionær samt af Fjernvarme Fyn A/S (herefter »FvF«) og Faaborg-Midtfyn Biogas a.m.b.a. (herefter »FMB a.m.b.a.«). Bionaturgas Nordfyn A/S ejes af BNDK som majoritetsaktionær samt af Nordfyn Biogas a.m.b.a. (herefter »NFB a.m.b.a.«). Totalentreprisekontrakterne har været sendt i udbud med forhandling ved udbudsbekendtgørelse 2013/S 44-071101 af 2.3.2013 (som ændret ved supplerende bekendtgørelse 2013/S 54-087632 af 16.3.2013). Kontrakterne har undervejs i udbudsprocessen undergået enkelte ændringer frem til tildelingen som beskrevet i det følgende: Af udbudsbekendtgørelsen af 2.3.2013 fremgår bl.a., at udbuddet for det første omfatter biogasanlægget Faaborg-Midtfyn Biogas, og at anlægget Nordfyn Biogas for det andet indgår som en option. Videre fremgår det, at bygherren er FMB a.m.b.a. repræsenteret ved FvF. I udbudsmaterialet, sendt til de prækvalificerede ansøgere den 27.5.2013, er det nærmere beskrevet, at FMB a.m.b.a. blev stiftet i (2010) af fynske landmænd med henblik på at etablere Faaborg-Midtfyn Biogas, at NFB a.m.b.a. tilsvarende blev stiftet i (2009) med henblik på at etablere Nordfyn Biogas, og at FMB a.m.b.a. og NFB a.m.b.a. i (2012) indgik i samarbejder med FvF om anlæggenes etablering og tilslutning til fjernvarmenettet. Endvidere fremgår det af udbudsmaterialet, at FvF og FMB a.m.b.a. var i færd med at stifte et fælles projektselskab ved navn Faaborg-Midtfyn Biogas A/S (»FMB A/S«), som skulle eje Faaborg-Midtfyn Biogas og være bygherre. Tilsvarende var FvF og NFB a.m.b.a. i færd med at stifte projektselskabet Nordfyn Biogas A/S (»NFB A/S«), som skulle eje Nordfyn Biogas og være bygherre. Indtil selskaberne var stiftet, ville FvF repræsentere ordregiver. Sideløbende med udbudsprocessen viste det sig i efteråret 2013, at det ikke var muligt at skaffe den tilslutning til fjernvarmen, som var nødvendig for, at projekterne kunne realiseres i et samarbejde mellem FvF og henholdsvis FMB a.m.b.a. og NFB a.m.b.a. Derfor er der ultimo 2013-primo 2014 indgået aftale mellem FvF og BNDK om, at BNDK i det væsentlige overtager FvF's rolle i projekterne, og at biogasanlæggene i stedet tilsluttes naturgasnettet. Det er i den forbindelse aftalt, at der stiftes fælles projektselskaber ved navn Bionaturgas Midtfyn A/S og Bionaturgas Nordfyn A/S i stedet for FMB A/S og NFB A/S. Herefter har BNDK fortsat udbudsprocessen på vegne af projektselskaberne, og i (marts) 2014 er det meddelt tilbudsgiverne, at totalentreprisekontrakterne agtes indgået med Xergi A/S som vindende tilbudsgiver. De beskrevne omstruktureringer af ejerkreds mv. indebærer den ændring i forhold til udbudsbekendtgørelsen og -betingelserne, at kontrakterne agtes indgået af Bionaturgas Midtfyn A/S og Bionaturgas Nordfyn A/S som bygherrer. Desuden har omstruktureringerne betydet, at den oprindelige tidsplan skitseret i udbudsbekendtgørelsen er blevet forsinket med ca. (6) måneder. Kontrakterne påvirkes ikke i øvrigt af ændringerne, herunder heller ikke som følge af, at anlæggene tilsluttes naturgasnettet i stedet for fjernvarmenettet. Selve totalentrepriserne og driftsopgaverne er således i det hele uændrede.
CPV-Code: 45255800
Abgabefrist:
Typ: Voluntary ex ante transparency notice
Status: Not applicable
Aufgabe: Production, transport and distribution of gas and heat
Vergabestelle:
name: Bionaturgas Danmark A/S
address: Ørbækvej 260
postal_code: 5220
city: Odense SØ - DK
country: DK
email: None
phone: +45 22459672
contact_point:
idate: 20. Juni 2020 17:36
udate: 20. Juni 2020 17:36
doc: 195138_2014.xml
authority_types:
activities:
Quelle: http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:195138-2014:TEXT:DA:HTML
Unterlagen: None
Zuschlagskriterium: Not specified
Vertrag: Works
Prozedur: Award of contract without prior publication of a contract notice
Nuts: DK031
Veröffentlichung: 11.06.2014
Erfüllungsort: Odense - DK
Link:
Lose:
Name Los Nr 1 Denmark__Odense__Bau von Gaserzeugungsanlagen
Gewinner None
Datum
Wert None
Anzahl Angebote None