. . Bemærk venligst, at tildelingen af kontrakten sker på følgende betingelse: Forudgående indgåelse af en finansieringsaftale, som ikke ændrer delene i udbudsproceduren (dette vil være tilfældet, hvis f.eks. det oprindeligt fastsatte budget er anderledes, eller hvis tidsrammen for, arten af eller betingelsen for gennemførelsen er ændret). Hvis ovenstående betingelse ikke opfyldes, vil den ordregivende myndighed enten opgive udbuddet eller annullere tildelingsproceduren, uden at ansøgere eller tilbudsgivere er berettigede til at kræve nogen form for kompensation. 1. Udbudsreference EuropeAid/140182/DH/SER/CN 2. Procedure Begrænset 3. Programtitel EU-politik og opsøgende partnerskab i Kina 4. Finansiering Budgetpost 19.050100 5. Ordregivende myndighed Den Europæiske Union , repræsenteret ved Europa-Kommissionen, Bruxelles , Belgien Der kan hentes præciseringer hos den ordregivende myndighed på følgende e-mailadresse delegation-china-fpi-tenders@eeas.europa.eu senest 21 dage før sidste frist for indsendelse af ansøgninger som beskrevet i punkt 23 nedenfor. Præciseringer vil blive offentliggjort på webstedet for GD for Internationalt Samarbejde og Udvikling senest 5 dage før tidsfristen. Kontraktspecifikationer 6. Kontraktens art Honorarbaseret 7. Beskrivelse af kontrakten Formålet med tjenesterne, der skal indkøbes, er støtte til den Europæiske Union (EU) i dens udførelse af offentlige diplomatiske aktiviteter vedrørende samarbejde med målgrupper i Folkerepublikken Kina med henblik på styrkelse af Den Europæiske Unions evne til at deltage i en meningsfuld og effektiv dialog med de udvalgte målgrupper. Projektet sigter mod en forbedring af udbredt forståelse og synlighed af Unionen og søger at vække tillid og opbygge fælles forståelse. Projektet skal bygge på eksisterende aktiviteter på verdensplan og sikre, at EU kan samarbejde direkte med den lokale offentlighed i Kina og i om særligt vigtige interesseområder. Tiltagene vedrørende teknisk bistand vil derfor fokusere på støtte af en række aktiviteter inden for områderne: eksterne forbindelser, offentlighedsdiplomati og kulturelt diplomati. Aktiviteterne omfatter blandt andet: oprettelse og gennemførelse af en online formidlingskampagne til offentligheden (design, udformning og udbredelse af indhold); støtte, planlægning og tilrettelæggelse af arrangementer (seminarer, paneldebatter, foredrag, osv.); peer-to-peer-udvekslinger og inddragelse af interessenter; udarbejdelse og fremstilling af relevante materialer og audiovisuelle produkter (videoer, podcasts, publikationer, bannere, brochurer, TV-programmer, osv.); synlighed, inddragelse af presse og medier (inkl. de sociale medier) samt opfølgning; udarbejdelse og gennemførelse af udstillinger og online og offline konkurrencer såvel som udformning af sektorspecifikke undersøgelser, om nødvendigt. 8. Antal partier og deres titel Kun 1 parti 9. Maksimumsbudget 2 000 000 EUR 10. Mulighed for yderligere tjenesteydelser Den ordregivende myndighed kan efter eget skøn udvide projektets varighed og/eller omfang med forbehold for tilgængelig finansiering op til det anslåede beløb på cirka 2 000 000 EUR. Enhver forlængelse eller udvidelse af kontrakten forudsætter, at kontrahenten har udført sit arbejde på tilfredsstillende vis. Betingelser for deltagelse 11. Valgbarhed Deltagelse er åben for alle fysiske personer, der er statsborgere i, og juridiske personer (der deltager enten individuelt eller i en sammenslutning – et konsortium – af tilbudsgivere), der er reelt etableret i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et valgbart land eller territorium som angivet i forordning (EU) nr. 236/2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil (CIR — Common Implementing Regulation) for det gældende instrument, hvorunder kontrakten finansieres (se endvidere punkt 29 nedenfor). Deltagelse er ligeledes åben for internationale organisationer. Vær opmærksom på, at efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil reglerne om adgang til EU's udbudsprocedurer for økonomiske aktører, der er etableret i tredjelande, gælde for ansøgere eller tilbudsgivere fra Det Forenede Kongerige, alt afhængigt af resultatet af forhandlingerne. Hvis en sådan adgang ikke gives ved retlige bestemmelser, der er gældende på tidspunktet for kontrakttildelingen, vil ansøgere eller tilbudsgivere fra Det Forenede Kongerige kunne blive udelukket fra udbudsproceduren. 12. Ansøgning Alle valgbare fysiske og juridiske personer (i henhold til punkt 11 ovenfor) eller sammenslutninger af sådanne personer (konsortier) kan ansøge. Et konsortium kan være en permanent, vedtægtsmæssigt etableret sammenslutning eller en sammenslutning, der er etableret uformelt med henblik på en specifik udbudsprocedure. Alle deltagere i et konsortium (dvs. lederen og alle øvrige deltagere) er solidarisk ansvarlige over for den ordregivende myndighed. Deltagelse af en ikke-valgbar fysisk eller juridisk person (i henhold til punkt 11) vil resultere i automatisk udelukkelse af denne person. Særligt gælder, at det samlede konsortium vil blive udelukket, såfremt den ikke valgbare person er en del heraf. 13. Antal ansøgninger Fysiske eller juridiske personer må kun indgive 1 ansøgning uanset deltagelsesform (som individuel juridisk enhed eller som leder af eller deltager i et ansøgerkonsortium). Hvis en fysisk eller juridisk person indgiver mere end 1 ansøgning, vil samtlige ansøgninger med deltagelse af denne person blive udelukket. 14. Forbud mod aftaler inden for prækvalifikationslisten Bud modtaget fra tilbudsgivere, der omfatter andre virksomheder end dem nævnt i ansøgningen til prækvalifikationslisten, vil blive udelukket fra denne begrænsede udbudsprocedure, medmindre forudgående tilladelse fra den ordregivende myndighed er opnået (se den praktiske vejledning — PRAG — 2.6.3). Ansøgere, der figurerer på prækvalifikationslisten, må ikke indgå aftaler om samarbejde eller underentreprise med hinanden i forbindelse med denne kontrakt. 15. Udelukkelsesgrunde Som en del af ansøgningsskemaet skal ansøgere indgive en underskrevet erklæring vedlagt standardansøgningsskemaet om, at de ikke befinder sig i nogen af udelukkelsessituationerne anført i afsnit 2.6.10.1 i PRAG. Ansøgere, der står på listerne over restriktive EU-foranstaltninger (se punkt 2.4 i PRAG) på tidspunktet for tildelingsbeslutningen, kan ikke blive valgt til kontrakten. 16. Underentreprise Underentreprise er tilladt. 17. Antal ansøgere på prækvalifikationslisten På grundlag af de indgivne ansøgninger vil mellem 4 og 8 ansøgere blive opfordret til at afgive detaljerede bud på denne kontrakt. Hvis antallet af valgbare ansøgere, der lever op til udvælgelseskriterierne, er mindre end minimummet på 4, kan den ordregivende myndighed opfordre de ansøgere, der opfylder kriterierne, til at afgive bud. Foreløbig tidsplan 18. Foreløbig dato for afsendelse af opfordringer til at afgive bud 28.6.2019 19. Foreløbig dato for påbegyndelse af kontrakten 1.12.2019 20. Indledende periode for udførelsen af opgaver 27 måneder Udvælgelses- og tildelingskriterier 21. Udvælgelseskriterier Følgende udvælgelseskriterier vil finde anvendelse på ansøgerne. I tilfælde af ansøgninger indgivet af et konsortium vil disse udvælgelseskriterier blive anvendt på konsortiet som helhed, medmindre andet er angivet. Udvælgelseskriterierne finder ikke anvendelse på fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder, når de er underkontrahenter. 1) Ansøgerens økonomiske og finansielle kapacitet (baseret på punkt 3 i ansøgningsskemaet). Hvis ansøgeren er et offentligt organ, skal der fremlægges tilsvarende oplysninger. Referenceperioden, der vil blive taget i betragtning, vil være de seneste 3 år, for hvilke regnskaberne er afsluttet. Kriterier for juridiske og fysiske personer: — ansøgerens gennemsnitlige årlige omsætning skal overstige 500 000 EUR, og — det aktuelle likviditetsforhold (omsætningsaktiver/kortfristet gæld) i det seneste år, for hvilke regnskaberne er afsluttede, skal være mindst 1. I tilfælde af et konsortium skal dette kriterium opfyldes af hvert enkelt medlem. 2) Ansøgerens faglige kapacitet (baseret på punkt 4 og 5 i ansøgningsskemaet). Referenceperioden, der vil blive taget i betragtning, vil være de seneste 3 år fra fristen for afgivelse af bud. Kriterier for juridiske og fysiske personer: — Mindst 5 af ansøgerens fastansatte medarbejdere er for indeværende beskæftiget på fuld tid på områder med relation til denne kontrakt. 3) Ansøgerens tekniske kapacitet (baseret på punkt 5 og 6 i ansøgningsskemaet). Referenceperioden, der vil blive taget i betragtning, vil være de seneste 5 år fra fristen for afgivelse af bud. Kriterier for juridiske og fysiske personer: Ansøgeren har inden for de seneste 5 år og frem til sidste frist for indgivelse af ansøgninger(1) udført tjenesteydelser under mindst (2): 1) 2 (to) kontrakter på området for offentligt diplomati og/eller politikformidling og/eller kulturelt diplomati med et budget på mindst 500 000 EUR. Ansøgeren skal være ansvarlig for mindst 50% af den samlede kontraktværdi 2) 2 (to) kontrakter gennemført i Folkerepublikken Kina på områderne for offentligt og kulturelt diplomati. Hver kontrakt skal dække mindst 3 (tre) af aktiviteterne anført i det sidste afsnit i punkt 7 ovenfor. Ansøgeren skal som reference fremlægge mindst 4 forskellige kontrakter (2 pr. kriterium). Erfaringer på grundlag af kontraktbrud eller kontrakter annulleret af en ordregivende myndighed kan ikke anvendes som reference. En økonomisk aktør kan, hvor det er passende og i forbindelse med en særlig kontrakt, gøre andre enheders kapacitet gældende, uanset den juridiske art af aktørens forbindelse med disse enheder. Den ordregivende myndighed vil f.eks. kunne finde det utilstrækkeligt, hvis tilbudsgiveren for størstedelen af buddets vedkommende benytter sig af andre enheders kapacitet eller udelukkende opfylder nøglekriterier. Såfremt tilbudsgiveren støtter sig til andre enheder, skal vedkommende over for den ordregivende myndighed godtgøre sin adgang til de fornødne ressourcer til at udføre kontrakten, for eksempel ved at fremlægge et tilsagn fra disse enheder om at stille de pågældende ressourcer til rådighed. Sådanne enheder, for eksempel den økonomiske aktørs moderselskab, skal overholde de samme regler for valgbarhed — navnlig omkring nationalitet — og skal opfylde udvælgelseskriterierne for de områder, hvor den økonomiske aktør inddrager dem. Desuden skal oplysninger vedrørende denne tredje enhed for det pågældende udvælgelseskriterium vedlægges buddet i et separat dokument. Godtgørelse af kapaciteten skal også fremlægges efter anmodning fra den ordregivende myndighed. Med hensyn til tekniske og faglige kriterier kan en økonomisk aktør kun inddrage kapacitet fra andre enheder, når sidstnævnte udfører arbejderne eller tjenesteydelserne, for hvilke disse kapaciteter påkræves. Hvad angår økonomiske og finansielle kriterier, er de enheder, hvis kapacitet tilbudsgiveren inddrager, solidarisk ansvarlige for udførelsen af kontrakten. I tilfælde af, at mere end 8 valgbare ansøgere opfylder ovennævnte udvælgelseskriterier, vil de relative stærke og svage sider ved disse ansøgeres ansøgninger blive gennemgået igen med henblik på at fastlægge de 8 bedste ansøgere. De eneste supplerende sammenligningskriterier, der vil blive taget i betragtning under denne fornyede gennemgang, er i nedenstående rækkefølge: 1) Det højeste antal projekter, der opfylder kriterium 21.3.2); 2) Det højeste antal projekter, der opfylder kriterium 21.3.1); 3) Den samlede værdi af projekterne, udført af ansøgeren, der er valgbare i henhold til kriterium 21.3.1). (I forbindelse med projekter, der endnu ikke er fuldført, vil udelukkende den del, der er fuldført med vellykket resultat i referenceperioden, men påbegyndt tidligere, blive taget i betragtning). Bemærk: det supplerende sammenligningskriterium 2) vil kun finde anvendelse, hvis antallet af valgbare ansøgere stadig er højere end 8 efter anvendelse af det supplerende sammenligningskriterium 1). Det supplerende sammenligningskriterium 3) vil kun finde anvendelse, hvis antallet af valgbare ansøgere stadig er højere end 8 efter anvendelse af det supplerende sammenligningskriterium 2). (1) Dette betyder, at projektet, til hvilket ansøgeren refererer, kan være påbegyndt eller fuldført på ethvert tidspunkt i løbet af den anførte periode, men ikke nødvendigvis skal være påbegyndt og fuldført i løbet af den pågældende periode eller gennemført i løbet af perioden samlet set. Ansøgere/tilbudsgivere kan henvise til projekter fuldført i referenceperioden (men påbegyndt tidligere) eller projekter, der endnu ikke er fuldført. (2) Ansøgeren skal have gennemført referenceprojekterne enten i sin egenskab af individuel kontrahent eller som medlem af et konsortium. Tjenesteydelser leveret som underkontrahent eller deltagende partner eller i en anden underordnet rolle kan ikke anvendes. 22. Tildelingskriterier Bedste kvalitets-/prisforhold. Ansøgning 23. Sidste frist for modtagelse af ansøgninger Ansøgerens opmærksomhed henledes på det faktum, at der er 2 forskellige systemer til indsendelse af ansøgninger: enten pr. offentlig eller privat posttjeneste eller ved personlig aflevering. I det første tilfælde skal ansøgningen sendes inden dato- og tidsfristen for indgivelse, med poststemplets eller indleveringsbevisets dato som bevis(3), mens det i det andet tilfælde er det modtagelseskvitteringen, der udleveres på tidspunktet for leveringen af ansøgningen, der tjener som bevis. 31.5.2019 (16.00, lokal tid i Beijing) Ansøgninger, der modtages af den ordregivende myndighed efter denne frist, vil ikke blive taget i betragtning. Den ordregivende myndighed kan af administrative effektivitetshensyn afvise alle ansøgninger, der indgives rettidigt til posttjenesten, men som grundet årsager uden for den ordregivende myndigheds kontrol modtages efter godkendelsesdatoen for prækvalifikationsrapporten, hvis en accept af ansøgninger, der blev indgivet til tiden, men ankom for sent, forsinker evalueringsproceduren betragteligt eller sætter allerede tagne og meddelte beslutninger på spil. (3) Det anbefales at bruge rekommanderet post, da poststemplet kan være ulæseligt. 24. Ansøgningsskema og oplysninger, der skal fremlægges Ansøgninger skal indgives ved brug af standardansøgningsskemaet, hvis format og anvisninger skal overholdes nøje. Ansøgningsskemaet er til rådighed på følgende internetadresse: http://ec.europa.eu/europeaid/prag/annexes.do?chapterTitleCode=B Ansøgningen skal ledsages af en tro og love-erklæring vedrørende udelukkelses- og udvælgelseskriterier ved anvendelse af den skabelon, der er til rådighed på følgende internetadresse: http://ec.europa.eu/europeaid/prag/annexes.do?chapterTitleCode=A Al yderligere dokumentation (brochurer, breve osv.), der vedlægges ansøgningen, vil ikke blive taget i betragtning. 25. Indgivelse af ansøgninger Ansøgninger skal udelukkende indgives på engelsk til den ordregivende myndighed i en lukket kuvert: — enten pr. post eller kurertjeneste, i hvilket tilfælde bevis for afsendelsesdato udgøres af poststemplet eller datoen på indleveringsbeviset, til følgende adresse: Attn: Mr. Paul Reynolds Delegation of the European Union to the P. R. China Dongzhimenwai Dajie 15, Beijing 100600, KINA — eller ved personlig aflevering fra selve ansøgeren eller vedkommendes befuldmægtigede direkte i den ordregivende myndigheds lokaler mod en underskrevet og dateret kvittering, i hvilket tilfælde beviset vil bestå i modtagelseskvitteringen, til: Attn: Mr. Paul Reynolds Delegation of the European Union to the P. R. China 4th floor, Entrance D, Qian Kun Mansion 6 Sanlitun Xi Liu Jie Beijing 100027, KINA Kontraktens titel samt udbudsreferencen (se punkt 1 ovenfor) skal tydeligt fremgå af den kuvert, der indeholder ansøgningen, og skal altid anføres ved videre korrespondance med den ordregivende myndighed. Den elektroniske udgave (helst på CD-ROM) af ansøgningen skal vedlægges den udprintede udgave. Hvis der er uoverensstemmelser mellem den elektroniske og den originale, udprintede udgave, er den sidstnævnte gældende. Ansøgninger, der indgives på anden måde, vil ikke blive taget i betragtning. Ved at indsende en ansøgning accepterer ansøgere at blive meddelt om resultatet af proceduren via elektroniske midler. Denne meddelelse anses for at være modtaget på den dag, hvor den ordregivende myndighed sender den til den elektroniske adresse, der er anført i ansøgningen. 26. Ændring eller tilbagetrækning af ansøgninger Ansøgere kan ændre eller trække deres ansøgninger tilbage ved skriftlig meddelelse forud for sidste frist for indgivelse af ansøgning. Ingen ansøgning kan ændres efter sidste frist. Enhver sådan underretning om ændring eller tilbagetrækning skal udarbejdes og indgives i overensstemmelse med punkt 25. Den yderste konvolut (og i givet fald den tilhørende inderste konvolut) skal mærkes »Alteration« (ændring) eller »Withdrawal« (tilbagetrækning), som det er relevant. 27. Anvendt sprog Al skriftlig kommunikation i forbindelse med denne udbudsprocedure og kontrakt skal foregå på engelsk. 28. Dato for offentliggørelse af forhåndsmeddelelsen 12.3.2019 29. Retsgrundlag Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11.3.2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Den Europæiske Unions optræden udadtil og forordning (EU) nr. 234/2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande — se bilag A2 i den praktiske vejledning. 30. Yderligere oplysninger Enhver ansøger, der forsøger at organisere individuelle møder med Europa-Kommissionen om denne kontrakt i udbudsperioden, kan udelukkes fra udbudsproceduren.
| CPV-Code: |
98132000
|
| Abgabefrist: |
31.05.2019 |
| Typ: |
Contract notice |
| Status: |
Submission for one lot only |
| Aufgabe: |
None |
| Vergabestelle: |
| name: |
Den Europæiske Union |
| address: |
None |
| postal_code: |
|
| city: |
Bruxelles - BE |
| country: |
BE |
| email: |
None |
| phone: |
None |
| contact_point: |
|
| idate: |
29. Juni 2020 21:41 |
| udate: |
29. Juni 2020 21:41 |
| doc: |
196213_2019.xml |
| authority_types: |
|
| activities: |
|
|
| Quelle: |
http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:196213-2019:TEXT:DA:HTML |
| Unterlagen: |
None |
| Zuschlagskriterium: |
The most economic tender |
| Vertrag: |
Services |
| Prozedur: |
Restricted procedure |
| Nuts: |
None |
| Veröffentlichung: |
29.04.2019 |
| Erfüllungsort: |
Brüssel - BE |
| Link: |
|
| Lose: |
| Name |
Los Nr 1 Belgium__Brüssel__EU-Politik- und Outreach-Partnerschaft in China |
| Gewinner |
None |
| Datum |
|
| Wert |
None |
| Anzahl Angebote |
None |
|