1. Udbudsreference: EuropeAid/132558/D/SUP/UA. 2. Procedure: Offentlig. 3. Program: Instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (INSC-program 2008). 4. Finansiering: Instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (INSC), handlingsprogram 2008. Finansieringsaftale 2008 med regeringen i Ukraine. 5. Ordregivende myndighed: SE NNEGC Energoatom , Kiev , UKRAINE. Kontraktspecifikationer 6. Beskrivelse af kontrakten: De eksisterende systemer til strålingsovervågning, der anvendes på Energoatoms atomkraftværk, er ikke i fuldstændig overensstemmelse med de bedste internationale praksisser, såsom anbefalingerne fra den internationale kommission for radiologisk beskyttelse (ICRP), f.eks. ICRP-udgivelserne nr. 60 og 103. Mere specifikt overvåges udledninger af tritium og kulstof 14 fra atomreaktorernes og specialbygningernes ventilationsskorstene ikke, på trods af betydelig miljømæssig fare fra de nævnte nuklider. Formålet er at forbedre systemet for strålingsovervågning i forbindelse med tritium- og kulstof-14-udledninger, der skal integreres i det eksisterende overvågningssystem. Genstand for kontrakten er levering og implementering af 14 H 3 /C 14 -prøvetagningssystemer og tilhørende laboratorieudstyr til forberedelse af stikprøver og efterfølgende analyse via LSC-spektrometri til Zaporizjzja atomkraftværk (forsøgsbaseret atomkraftværk). Varekontrakten omfatter egentlig udvikling af udstyret, fremstilling i henhold til det vedtagne kvalitetssikringsprogram, udarbejdelse af de tekniske specifikationer for leverancerne, metrologisk certificering i henhold til gældende vedtægter i ukrainsk lovgivning, bistand til licensering, godkendelsestestning, levering på stedet og tilsyn med installering, godkendelsestestning på stedet og idriftsættelse, foruden udarbejdelse af projekteringsdokumenter og retningslinjer for drift og vedligeholdelse samt undervisning af slutbrugerens medarbejdere, bistand til vedligeholdelse (eftersalgsservice), tilvejebringelse såvel af samtlige specialværktøjer og alt øvrigt specialudstyr til rutinemæssig drift og vedligeholdelse som af de fornødne reservedele (i givet fald) og udførelse af garantitjenester i henhold til varekontraktens bestemmelser. 7. Antal partier og deres titel: Buddet omfatter en enkelt parti: — H 3 /C 14 -overvågningssystemer og tilhørende laboratorieudstyr. Betingelser for deltagelse 8. Valgbarhed og oprindelse: Deltagelse er åben for alle juridiske personer (der deltager enten individuelt eller i en sammenslutning (et konsortium) af tilbudsgivere), der er etableret i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et land eller territorium i de regioner, der er omfattet og/eller bemyndiget af de specifikke instrumenter, der finder anvendelse på programmet, hvorunder kontrakten finansieres (se endvidere punkt 22 nedenfor). Alle varer, der leveres i forbindelse med denne kontrakt, skal have oprindelse i et eller flere af disse lande. Deltagelse er ligeledes åben for internationale organisationer. Deltagelsen af fysiske personer er direkte underlagt de specifikke instrumenter, der er gældende for programmet, hvorunder kontrakten finansieres. 9. Udelukkelsesgrunde: Tilbudsgivere skal indgive en underskrevet erklæring, vedlagt formularen til afgivelse af bud på varekontrakter, om, at de ikke befinder sig i nogen af de situationer, der er anført i punkt 2.3.3 i den praktiske vejledning til kontraktprocedurer i forbindelse med EU's eksterne aktiviteter. 10. Antal bud: Tilbudsgivere kan kun afgive 1 bud. Bud på dele heraf vil ikke blive taget i betragtning. Tilbudsgivere må ikke afgive et bud på en alternativ løsning ud over deres bud på de leverancer, der kræves i udbudsmaterialet. 11. Tilbudsgaranti: Tilbudsgiverne skal ved afgivelsen af bud stille en tilbudsgaranti på 20 000 EUR. Denne garanti vil blive frigivet til ikkevalgte tilbudsgivere, så snart udbudsproceduren er afsluttet, og til den eller de valgte tilbudsgivere ved alle parters underskrivelse af kontrakten. Denne garanti vil blive taget i anvendelse, hvis tilbudsgiveren ikke opfylder alle de forpligtelser, der er anført i vedkommendes bud. 12. Udførelsesgaranti: Den valgte tilbudsgiver vil blive anmodet om at stille en udførelsesgaranti på 10 % af kontraktværdien, når kontrakten underskrives. Denne garanti skal stilles sammen med returneringen af den kontrasignerede kontrakt senest 30 dage efter, at tilbudsgiveren har modtaget kontrakten underskrevet af den ordregivende myndighed. Såfremt den valgte tilbudsgiver ikke kan stille en sådan garanti inden for denne frist, vil kontrakten blive erklæret ugyldig, og en ny kontrakt kan opstilles og sendes til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk næstmest fordelagtige og overensstemmende bud. 13. Informationsmøde og/eller besøg på stedet: Et frivilligt informationsmøde og besøg på stedet vil blive afholdt 6.9.2012 (10:00), ukrainsk tid, ved Zaporizjzja atomkraftværk, Tacis-kontorets enhed for områdekoordinering, uddannelsescenterbygningen. Alle spørgsmål vedrørende udbudsmaterialet bedes fremsendt skriftligt eller rejst ved informationsmødet. Tilbudsgivere, der agter at deltage i besøget ved Zaporizjzja atomkraftværk, bedes meddele deres deltagelse, herunder pasoplysninger for deres repræsentant/-er, via fax eller e-mail, senest 28.8.2012 (12:00), ukrainsk tid, til: Kontaktperson: hr. Fyodor Krasnogorov, chefingeniør, adresse: Zaporizjzja atomkraftværk, c/o INSC's lokalkontor, fr. V. Smetanina, uddannelsescentret, lokale 318, 71500 Energodar, Zaporizjzja-regionen, UKRAINE. Tlf. +380 613955379. Fax +380 613955380. E-mail: ms7504@mgw.npp.zp.ua Af sikkerhedshensyn skal tilbudsgiverne være opmærksomme på, at forsinket bekræftelse på deltagelse, kan begrænse besøgsadgangen til udelukkende at omfatte ikke-overvågede områder, eller helt udelukke tilbudsgiveren fra besøg på atomkraftværket. Besøg af individuelle, potentielle tilbudsgivere i udbudsperioden, bortset fra besøg på stedet for samtlige potentielle tilbudsgivere, tillades ikke. 14. Vedståelsesfrist for bud: Buddene skal vedstås i en periode på 90 dage, regnet fra udløbet af fristen for afgivelse af bud. 15. Udførelsesfrist: At regne fra underskrivelsen af kontrakten til den foreløbige godkendelse. Udvælgelses- og tildelingskriterier 16. Udvælgelseskriterier: De følgende udvælgelseskriterier vil finde anvendelse på tilbudsgiverne. I tilfælde af bud, afgivet af et konsortium, vil disse udvælgelseskriterier blive anvendt på konsortiet som helhed: 1) tilbudsgiverens økonomiske og finansielle kapacitet (baseret bl.a. på punkt 3 i formularen til afgivelse af bud på varekontrakter). Hvis tilbudsgiveren er et offentligt organ, skal der fremlægges tilsvarende oplysninger: a) Tilbudsgiverens gennemsnitlige årlige omsætning for de seneste 3 år (2009, 2010, 2011) skal overstige tilbudsgiverens finansielle forslag i forbindelse med dette udbud. Tilpas venligst tabellen i punkt 3 i formularen til afgivelse af bud, så »2011« erstatter »dette år«, »2010« erstatter »forrige år«, og »2009« erstatter »året før det forrige«. b) De gennemsnitlige kontantbeløb og let omsættelige aktiver ved påbegyndelsen og slutningen af hvert år er positive 2) tilbudsgiverens faglige kapacitet (baseret bl.a. på punkt 4 og 5 i formularen til afgivelse af bud på varekontrakter): a) Tilbudsgiveren skal for indeværende have mindst 5 fastansatte medarbejdere, der arbejder inden for område(r) med relation til denne kontrakt 3) tilbudsgiverens tekniske kapacitet (baseret på blandt andet punkt 5 og 6 i formularen til afgivelse af bud på varekontrakter): a) Vedkommende har med vellykket resultat leveret og gennemført (som kontrahent, leder af konsortiet eller konsortiemedlem) mindst 3 lignende projekter vedrørende tørre prøvetagningssystemer i de seneste 5 år, herunder beståelse af kvalifikations-/certificeringstest gældende for en nuklearklassificeret slutbruger (atomkraftværk eller anlæg til behandling af radioaktivt affald). b) Vedkommende har dokumentation for mindst 2 års erfaring med drift fra 3 lignende projekter om tørre prøvetagningssystemer leveret til en nuklearklassificeret slutbruger (atomkraftværk eller anlæg til behandling af radioaktivt affald). En økonomisk aktør kan, hvor det er passende og i forbindelse med en bestemt kontrakt, gøre andre enheders kapacitet gældende, uanset den juridiske art af aktørens forbindelse med disse enheder. Eksempler på fremgangsmåder der af den ordregivende myndighed vil blive betragtet som ikkepassende er, når tilbudsgiverne for størstedelen af buddets vedkommende gør andre enheders kapacitet gældende eller udelukkende opfylder nøglekriterier. Såfremt tilbudsgiveren støtter sig til andre enheder, skal vedkommende over for den ordregivende myndighed godtgøre sin adgang til de fornødne ressourcer til at udføre kontrakten, for eksempel ved at fremlægge en erklæring fra disse enheder om at stille de pågældende ressourcer til rådighed. Disse enheder, for eksempel den økonomiske aktørs moderselskab, skal overholde de samme regler for valgbarhed og, navnlig, nationalitet som den økonomiske aktør. Desuden skal oplysninger vedrørende denne tredje enhed, for det pågældende udvælgelseskriterium, vedlægges buddet i et separat dokument. Godtgørelse af kapaciteten skal også fremlægges på enhver forespørgsel fra den ordregivende myndighed. 17. Tildelingskriterier: Pris. Afgivelse af bud 18. Rekvirering af udbudsmaterialet: Udbudsmaterialet er tilgængeligt på følgende internetadresse: https://webgate.ec.europa.eu/europeaid/online-services/index.cfm?do=publi.welcome Bemærk venligst, at adgang til de tekniske specifikationer vil blive givet til ansøgerne efter skriftlig anmodning til europeaid-insc-ifs@ec.europa.eu eller pr. fax: +32 22979501, med angivelse af udbudsreferencen EuropeAid/132558/D/SUP/UA angivet i punkt 1. Bud skal afgives ved anvendelse af den i udbudsmaterialet indeholdte standardformular til afgivelse af bud på varekontrakter, hvis format og vejledninger skal overholdes nøje. Tilbudsgivere med spørgsmål vedrørende dette udbud skal sende disse skriftligt til ovennævnte adresse (med angivelse af udbudsreferencen anført i punkt 1) senest 21 dage inden fristen for afgivelse af bud angivet i punkt 19. Den ordregivende myndighed skal besvare alle forespørgsler fra tilbudsgiverne senest 11 dage inden fristen for afgivelse af bud. Eventuelle præciseringer eller mindre ændringer til udbudsmaterialet vil blive offentliggjort senest 11 dage inden fristen for afgivelse af bud på EuropeAids websted på https://webgate.ec.europa.eu/europeaid/online-services/index.cfm?do=publi.welcome 19. Sidste frist for afgivelse af bud: Alle bud skal være afgivet før 3.10.2012 (16:00), CET, enten ved anbefalet forsendelse (det officielle postvæsen) eller ved personlig aflevering (herunder kurertjeneste) mod en underskrevet og dateret modtagelseskvittering, til adressen nedenfor: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Udvikling og Samarbejde — EuropeAid, EuropeAid/132558/D/SUP/UA, afdeling D6, kontor SC15 05/070, avenue du Bourget 1, 1040 Bruxelles, BELGIEN. Tlf. +32 22955883. Åbningstider: mandag-torsdag 9:00-17:00, fredag 9:00-16:00. Lukket på lørdage, søndage og Kommissionens fridage. Bud, der modtages efter denne frist, vil ikke blive taget i betragtning. 20. Åbning af buddene: Buddene vil blive åbnet på et offentligt møde 8.10.2012 (11:00), CET, på følgende adresse: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Udvikling og Samarbejde — EuropeAid, rue de la Science 15, Bruxelles, BELGIEN. 21. Proceduresprog: Al skriftlig kommunikation i forbindelse med denne udbudsprocedure og kontrakt skal foregå på engelsk. 22. Retsgrundlag: Rådets forordning (Euratom) nr. 300/2007 af 19.2.2007 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område.
| CPV-Code: |
35113210
|
| Abgabefrist: |
03.10.2012 |
| Typ: |
Contract notice |
| Status: |
Submission for all lots |
| Aufgabe: |
None |
| Vergabestelle: |
| name: |
SE NNEGC Energoatom |
| address: |
None |
| postal_code: |
|
| city: |
Kiev - UA |
| country: |
UA |
| email: |
None |
| phone: |
None |
| contact_point: |
|
| idate: |
16. Juni 2020 17:07 |
| udate: |
16. Juni 2020 17:07 |
| doc: |
225841_2012.xml |
| authority_types: |
|
| activities: |
|
|
| Quelle: |
http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:225841-2012:TEXT:DA:HTML |
| Unterlagen: |
None |
| Zuschlagskriterium: |
Not specified |
| Vertrag: |
Supply contract |
| Prozedur: |
Open procedure |
| Nuts: |
None |
| Veröffentlichung: |
18.07.2012 |
| Erfüllungsort: |
Kiew - UA |
| Link: |
|
| Lose: |
| Name |
Los Nr 1 UA__Kiew__INSC — Überwachungssysteme für |
| Gewinner |
None |
| Datum |
|
| Wert |
None |
| Anzahl Angebote |
None |
|