1. Udbudsreference: EuropeAid/134026/IH/SUP/GD. 2. Procedure: Offentlig. 3. Programtitel: Et projekt vedrørende elektrificering af landdistrikter vha. vindenergi på øen Carriacou. 4. Finansiering: Finansieringsaftale. 5. Ordregivende myndighed: Regeringen i Grenada , St George's , GRENADA. Kontraktspecifikationer 6. Beskrivelse af kontrakten: Kontrakten vedrører et projekt, der skal implementere et hybridstrømsystem med vind og diesel til øen Carriacou i den vestindiske stat Grenada. Det overordnede formål med projektet er at minimere niveauinddelte energipriser ved at reducere det brændsel, der forbruges til elproduktion. Implementeringen af systemet omfatter etablering af en vindmøllepark med en kapacitet på ca. 2 MW, der skal kobles til det eksisterende anlæg til dieselproduktion via fordelingskredsløb på 11 kV. Systemet skal desuden omfatte en facilitet til lagring af energi, der skal fremme den høje gennemtrængning af den ønskede vindenergi og vil kræve et SCADA-system til overvågning og kontrol af forskellige systemkomponenter, således at de fungerer som ét samlet system. 7. Antal partier og deres titel: Denne kontrakt består kun af 1 parti. Betingelser for deltagelse 8. Valgbarhed og oprindelse: Deltagelse i udbuddet er åben på lige vilkår for fysiske og juridiske personer (der deltager enten individuelt eller i en sammenslutning (et konsortium) af tilbudsgivere), der er etableret i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, AVS-lande eller et land eller territorium bemyndiget af AVS-EF-partnerskabsaftalen, hvorunder kontrakten finansieres (se også punkt 22 nedenfor). Deltagelse er ligeledes åben for internationale organisationer. Alle varer, der leveres i forbindelse med denne kontrakt, skal have oprindelse i disse lande. 9. Udelukkelsesgrunde: Tilbudsgivere skal fremlægge en underskrevet erklæring, vedlagt formularen til afgivelse af bud på varekontrakt, om, at de ikke befinder sig i nogen af situationerne anført i punkt 2.3.3 i den »Praktiske vejledning«. 10. Antal bud: Tilbudsgivere kan kun afgive 1 bud pr. parti. Bud på dele af et parti vil ikke blive taget i betragtning. Alle tilbudsgivere kan i deres bud anføre, at de kan tilbyde en rabat, såfremt deres bud accepteres for mere end 1 parti. Tilbudsgivere kan fremlægge et bud på en alternativ løsning ud over deres bud på de leverancer, der kræves i udbudsmaterialet. 11. Tilbudsgaranti: Tilbudsgiverne skal ved afgivelsen af bud stille en tilbudsgaranti på 60 000 EUR. Denne garanti vil blive frigivet til ikkevalgte tilbudsgivere, så snart udbudsproceduren er afsluttet, og til den eller de valgte tilbudsgivere ved alle parters underskrivelse af kontrakten. Denne garanti vil blive taget i anvendelse, hvis tilbudsgiveren ikke opfylder alle de forpligtelser, der er anført i vedkommendes bud. 12. Udførelsesgaranti: Den valgte tilbudsgiver vil blive anmodet om at stille en udførelsesgaranti på 10 % af kontraktværdien, når kontrakten underskrives. Denne garanti skal stilles sammen med returneringen af den kontrasignerede kontrakt senest 30 dage efter, at tilbudsgiveren har modtaget kontrakten underskrevet af den ordregivende myndighed. Såfremt den valgte tilbudsgiver ikke kan stille en sådan garanti inden for denne frist, vil kontrakten blive erklæret ugyldig, og en ny kontrakt kan opstilles og sendes til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk næstmest fordelagtige og overensstemmende bud. 13. Informationsmøde og besøg på stedet: Et obligatorisk informationsmøde med besøg på stedet vil blive afholdt 19.8.2014 på Carriacou. Kontaktoplysninger med henblik på bekræftelse af deltagelse: hr. Timothy Antoine, stedfortrædende for den nationale anvisningsberettigede, EUF's enhed for støttetjenester, finansministeriet, »Financial Complex«, Carenage, St. George's, GRENADA. Tlf. +1 4734353227. E-mail: edfssu.grenada@gmail.com 14. Vedståelsesfrist for bud: Buddene skal vedstås i en periode på 90 dage, regnet fra udløbet af fristen for afgivelse af bud. 15. Udførelsesfrist: 12 måneder fra underskrivelse af kontrakten. Udvælgelses- og tildelingskriterier 16. Udvælgelseskriterier: De følgende udvælgelseskriterier vil finde anvendelse på tilbudsgiverne. I tilfælde af bud, afgivet af et konsortium, vil disse udvælgelseskriterier blive anvendt på konsortiet som helhed: 1) tilbudsgiverens økonomiske og finansielle kapacitet (baseret bl.a. på punkt 3 i formularen til afgivelse af bud på varekontrakter). Hvis tilbudsgiveren er et offentligt organ, skal der fremlægges tilsvarende oplysninger: — Den gennemsnitlige årlige omsætning i de seneste 3 afsluttede regnskabsår skal overstige tilbudsgiverens finansielle bud. — De gennemsnitlige kontantbeløb og letomsættelige aktiver ved påbegyndelsen og afslutningen af året i de seneste 3 år skal være positive. — Det aktuelle likviditetsforhold (omsætningsaktiver/kortfristet gæld) skal være større end 1,5 2) tilbudsgiverens faglige kapacitet (baseret bl.a. på punkt 4 og 5 i formularen til afgivelse af bud på varekontrakter): — Mindst 30 medarbejdere skal på nuværende tidspunkt arbejde for tilbudsgiveren på områder med relation til denne kontrakt (vindmølleinstallation, energilagring). — Arbejder i øjeblikket/har inden for de seneste 15 år arbejdet med forvaltning af anlægsarbejde eller deltagelse i anlægsarbejde med 10 medarbejdere på områder med relation til denne kontrakt 3) tilbudsgiverens tekniske kapacitet (baseret bl.a. på punkt 5 og 6 i formularen til afgivelse af bud på varekontrakter): — Tilbudsgiverens tekniske team har mindst 30 års erfaring med anlæggelse af vindfarme. — Tilbudsgiveren anvender et kvalitetssikringssystem og sikkerhedsprocedurer. — Tilbudsgiveren har i løbet af de seneste 5 år deltaget i en vellykket gennemførelse af vindmølleparker på mindst 50 MW. — Tilbudsgiveren har kapacitet og erfaring til at udføre vedligeholdelse og eftersalgsservice af vindenergisystemer. Dette betyder, at kontrakten, som tilbudsgiveren refererer til, kan være påbegyndt eller færdigudført på ethvert tidspunkt i løbet af den anførte periode, men ikke nødvendigvis skal være påbegyndt og færdigudført i løbet af denne periode eller gennemført i løbet af perioden samlet set. Tilbudsgivere kan henvise til projekter fuldført i referenceperioden (men påbegyndt tidligere) eller projekter, der endnu ikke er fuldført. I forbindelse med det første tilfælde vil projektet blive taget i betragtning i sin helhed, hvis der er fremlagt korrekt dokumentation for udførelse (erklæring eller attest fra den enhed, der tildelte kontrakten, endelig godkendelse). I forbindelse med projekter, der endnu ikke er fuldført, vil udelukkende den del, der er fuldført med vellykket resultat i referenceperioden, blive taget i betragtning. Denne del skal dokumenteres (på samme vis som for fuldførte projekter) med angivelse af værdien. En økonomisk aktør kan, hvor det er passende og i forbindelse med en bestemt kontrakt, gøre andre enheders kapacitet gældende, uanset den juridiske art af aktørens forbindelse med disse enheder. Eksempler på fremgangsmåder, der af den ordregivende myndighed vil blive betragtet som ikkepassende, er, når tilbudsgiverne for størstedelen af buddets vedkommende gør andre enheders kapacitet gældende eller udelukkende opfylder nøglekriterier. Såfremt tilbudsgiveren støtter sig til andre enheder, skal vedkommende over for den ordregivende myndighed godtgøre sin adgang til de fornødne ressourcer til at udføre kontrakten, for eksempel ved at fremlægge en erklæring fra disse enheder om at stille de pågældende ressourcer til rådighed. Disse enheder, for eksempel den økonomiske aktørs moderselskab, skal overholde de samme regler for valgbarhed og, navnlig, nationalitet som den økonomiske aktør. Desuden skal oplysninger vedrørende denne tredje enhed, for det pågældende udvælgelseskriterium, vedlægges buddet i et separat dokument. Godtgørelse af kapaciteten skal også fremlægges på enhver forespørgsel fra den ordregivende myndighed. 17. Tildelingskriterier: Størst værdi for pengene, hvilket er en kombination af kvalitet i forhold til pris. Afgivelse af bud 18. Rekvirering af udbudsmaterialet: Udbudsmaterialet er tilgængeligt på følgende internetadresse: https://webgate.ec.europa.eu/europeaid/online-services/index.cfm?do=publi.welcome Udbudsmaterialet kan endvidere afhentes hos den ordregivende myndighed. Bud skal afgives ved anvendelse af den i udbudsmaterialet indeholdte standardformular til afgivelse af bud på varekontrakter, hvis format og vejledninger skal overholdes nøje. Tilbudsgivere med spørgsmål vedrørende dette udbud skal rette dem skriftligt til: hr. Timothy Antoine, stedfortrædende for den nationale anvisningsberettigede, EUF's enhed for støttetjenester, finansministeriet, »Financial Complex«, Carenage, St. George's, GRENADA. Tlf. +1 4734353227. E-mail: edfssu.grenada@gmail.com med angivelse af udbudsreferencen angivet i punkt 1 — EuropeAid/134026/IH/SUP/GD — senest 21 dage inden fristen for afgivelse af bud angivet i punkt 19. Den ordregivende myndighed skal besvare alle forespørgsler fra tilbudsgiverne senest 11 dage inden fristen for afgivelse af bud. Eventuelle præciseringer eller mindre ændringer til udbudsmaterialet vil blive offentliggjort senest 11 dage inden fristen for afgivelse af bud på EuropeAids websted på https://webgate.ec.europa.eu/europeaid/online-services/index.cfm?do=publi.welcome 19. Sidste frist for afgivelse af bud: 20.10.2014 (16:00), AST. Bud, der modtages af den ordregivende myndighed efter denne frist, vil ikke blive taget i betragtning. 20. Åbning af buddene: 21.10.2014. Sted for åbningen af bud: finansministeriet, konferencelokalet, 2. sal, »Financial Complex«, Carenage, St. George's, GRENADA. 21. Proceduresprog: Al skriftlig kommunikation i forbindelse med denne udbudsprocedure og kontrakt skal foregå på engelsk. 22. Retsgrundlag: AVS-EF-partnerskabsaftalen underskrevet i Cotonou 23.6.2000, som ændret 25.6.2005 og 22.6.2010 (bilag IV).
| CPV-Code: |
31121320
|
| Abgabefrist: |
20.10.2014 |
| Typ: |
Contract notice |
| Status: |
Submission for all lots |
| Aufgabe: |
None |
| Vergabestelle: |
| name: |
Regeringen i Grenada |
| address: |
None |
| postal_code: |
|
| city: |
St George's - GD |
| country: |
GD |
| email: |
None |
| phone: |
None |
| contact_point: |
|
| idate: |
17. Juni 2020 18:52 |
| udate: |
17. Juni 2020 18:52 |
| doc: |
283585_2014.xml |
| authority_types: |
|
| activities: |
|
|
| Quelle: |
http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:283585-2014:TEXT:DA:HTML |
| Unterlagen: |
None |
| Zuschlagskriterium: |
Not specified |
| Vertrag: |
Supply contract |
| Prozedur: |
Open procedure |
| Nuts: |
None |
| Veröffentlichung: |
20.08.2014 |
| Erfüllungsort: |
St George's - GD |
| Link: |
|
| Lose: |
| Name |
Los Nr 1 Grenada__St George's__Windenergieanlage in Carriacou |
| Gewinner |
None |
| Datum |
|
| Wert |
None |
| Anzahl Angebote |
None |
|