Udførelse af teknisk revision af energimærkninger af bygninger.

Kontrakten omfatter etablering og drift af opgaven: Udførelse af teknisk revision og tilknyttede ydelser af energimærkninger i bygninger. Dette dækker over den praktiske administration af organisationen og håndteringen af udførslen af tekniske revisioner af energimærkninger af bygninger, samt forberedelse af myndighedsafgørelser i forbindelse med energimærkninger af bygninger i henhold til lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012 om fremme af energibesparelser i bygninger med tilhørende bekendtgørelser og regler udstedt i medfør heraf. Energimærkningsordningen er opbygget således, at de konkrete energimærkninger udarbejdes af energikonsulenter ansat i certificerede energimærkningsfirmaer. Leverandørens opgaver vil bl.a. bestå i: 1. At have kvalificerede medarbejdere, der opfylder Energistyrelsens krav til, hvornår man kan arbejde som teknisk revisor. 2. At administrere og organisere sig på en måde, således at Leverandørens medarbejdere i forbindelse med deres arbejde er at anse som habile i enhver kontrol- eller klagesag de forbereder, samt at der sker en god kvalitetssikring internt hos Leverandøren af de udførte tekniske revisioner forinden indrapportering til Energistyrelsen. 3. At have en god sagsstyring og foretage de nødvendige sagsbehandlingsskridt i forbindelse med forberedelsen af en myndighedsafgørelse i de udleverede kontrol og klagesager, herunder kontakt med borgere og de certificerede firmaer, fysisk besigtigelse af bygningen eller ejendommen, afsendelse af høringer og modtagelse af høringssvar samt besvarelse heraf, udarbejdelse af indstillinger til afgørelse i kontrolsager og udarbejdelse af besigtigelsesnotat i klagesager. 4. At journalisere i henhold til Kontraktens krav. 5. At besvare henvendelser fra Energistyrelsen vedrørende teknisk revision og tilknyttede ydelser hurtigt. 6. At udføre den nødvendige egenkontrol af eget arbejde og give Energistyrelsen den fastlagte adgang til kontrol af Leverandørens arbejde. 7. At udarbejde månedlige rapporter til brug for faktureringen samt kvartal- og årlige rapporter til brug for statistik vedrørende energimærkningsordningen. Energistyrelsen kan kræve, at Leverandøren skal udføre ad hoc-ydelser i tilknytning til energimærkningsordningen ud over de ydelser, der fremgår af kontrakten mod særlig honorering. Der kan forventes ændringer i Leverandørens ydelser som følge af regelændringer. Leverandøren skal tilrettelægge sin virksomhed ud fra gældende regler. Leverandøren vil blive underlagt principperne i bl.a. offentlighedsloven, forvaltningsloven, lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, persondataloven, arkivloven samt lov om statens regnskabsvæsen. Leverandørens økonomiforvaltning skal ske i overensstemmelse med statens budgetvejledning.
CPV-Code: 75111100
Abgabefrist: 07.10.2013
Typ: Contract notice
Status: Submission for all lots
Aufgabe: General public services
Vergabestelle:
name: Energistyrelsen
address: Amaliegade 44
postal_code: 1256
city: København K - DK
country: DK
email: None
phone: +45 33926700
contact_point:
idate: 22. Juni 2020 01:19
udate: 22. Juni 2020 01:19
doc: 288771_2013.xml
authority_types: MINISTRY
activities: GENERAL_PUBLIC_SERVICES
Quelle: http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:288771-2013:TEXT:DA:HTML
Unterlagen: None
Zuschlagskriterium: The most economic tender
Vertrag: Service contract
Prozedur: Open procedure
Nuts: DK0
Veröffentlichung: 28.08.2013
Erfüllungsort: Kopenhagen - DK
Link:
Lose:
Name Los Nr 1 Denmark__Kopenhagen__Dienstleistungen der Exekutive
Gewinner None
Datum
Wert None
Anzahl Angebote None