None

1. Udbudsreference: EuropeAid/138210/IH/SUP/RW. 2. Procedure: Offentlig. 3. Programtitel: Energieffektivitet via nedbringelse af tab i Kigalis elnet. 4. Finansiering: Beslutning nummer: FED/2015/032-759. 5. Ordregivende myndighed: Ministeriet for finanser og økonomisk planlægning i Rwanda , Kigali , REPUBLIKKEN RWANDA. Kontraktspecifikationer 6. Beskrivelse af kontrakten: Formålet med kontrakten er projektering, levering og installering af kondensatorbatterier i 3 transformerstationer (110/15 kV): Gikondo, Birembo og Jabana. Ved hver transformerstation skal der installeres 3 udendørs kondensatorbatterier i 110 kV-koblingsstationen, og de skal tilsluttes på 15 kV GIS-samleskinnen. Hvert kondensatorbatteri skal være på 1,5 MVAr og skal styres af et effektfaktorrelæ. Kontrakten omfatter projektering, levering og installering af kondensatorbatterierne og installering i transformerstationen, inklusive ingeniørarbejder. 7. Antal partier og deres titel: 1 parti. Betingelser for deltagelse 8. Valgbarhed og oprindelse: Deltagelse i udbuddet er åben på lige vilkår for fysiske og juridiske personer (der deltager enten individuelt eller i en sammenslutning (et konsortium) af tilbudsgivere), der er etableret i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, AVS-lande eller et land eller territorium bemyndiget af AVS-EF-partnerskabsaftalen, hvorunder kontrakten finansieres (se også punkt 22 nedenfor). Deltagelse er ligeledes åben for internationale organisationer. Alle varer, der leveres i forbindelse med denne kontrakt, skal have oprindelse i disse lande. Alle leverancer under denne kontrakt skal have oprindelse i 1 eller flere af disse lande. 9. Udelukkelsesgrunde: Tilbudsgivere skal fremlægge en underskrevet erklæring, vedlagt formularen til afgivelse af bud på varekontrakt, om, at de ikke befinder sig i nogen af situationerne anført i punkt 2.3.3 i den »Praktiske vejledning«. 10. Antal bud: Tilbudsgivere kan kun afgive 1 bud pr. parti. Bud på dele af et parti vil ikke blive taget i betragtning. Alle tilbudsgivere kan i deres bud anføre, at de kan tilbyde en rabat, såfremt deres bud accepteres for mere end 1 parti. Tilbudsgivere må ikke afgive et bud på en alternativ løsning ud over deres bud på de leverancer, der kræves i udbudsmaterialet. 11. Tilbudsgaranti: Tilbudsgiverne skal ved afgivelsen af bud stille en tilbudsgaranti på 15 000 EUR. Denne garanti vil blive frigivet til ikkevalgte tilbudsgivere, så snart udbudsproceduren er afsluttet, og til den eller de valgte tilbudsgivere ved alle parters underskrivelse af kontrakten. Denne garanti vil blive taget i anvendelse, hvis tilbudsgiveren ikke opfylder alle de forpligtelser, der er anført i vedkommendes bud. 12. Udførelsesgaranti: Den valgte tilbudsgiver vil blive anmodet om at stille en udførelsesgaranti på 7 % af kontraktværdien, når kontrakten underskrives. Denne garanti skal stilles sammen med returneringen af den kontrasignerede kontrakt senest 30 dage efter, at tilbudsgiveren har modtaget kontrakten underskrevet af den ordregivende myndighed. Såfremt den valgte tilbudsgiver ikke kan stille en sådan garanti inden for denne frist, vil kontrakten blive erklæret ugyldig, og en ny kontrakt kan opstilles og sendes til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk næstmest fordelagtige og overensstemmende bud. 13. Informationsmøde og/eller besøg på stedet: Et obligatorisk informationsmøde og besøg på stedet vil blive afholdt 15.12.2016 (9:00), lokal tid, af REG ( EUCL's hovedkontor: KN 82 ST3, Nyarugenge District, Kigali, RWANDA) og vil blive forestået ved EUCL-teamet. Deltagelse skal bekræftes til wbihoyiki@eucl.reg.rw og theogene.mbarushimana@minecofin.gov.rw 14. Vedståelsesfrist for bud: Buddene skal vedstås i en periode på 90 dage, regnet fra udløbet af fristen for afgivelse af bud. Under særlige omstændigheder kan den ordregivende myndighed, før gyldighedsperioden er udløbet, anmode om, at tilbudsgiverne forlænger gyldigheden af bud for en specifik periode (jf. punkt 8.2 i vejledningen til tilbudsgivere). 15. Udførelsesfrist: 300 kalenderdage regnet fra underskrivelse af kontrakten. Udvælgelses- og tildelingskriterier 16. Udvælgelseskriterier: De følgende udvælgelseskriterier vil finde anvendelse på tilbudsgiverne. I tilfælde af ansøgninger indgivet af et konsortium vil disse udvælgelseskriterier blive anvendt på konsortiet som helhed, medmindre andet er angivet. Udvælgelseskriterierne finder ikke anvendelse på fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder, når de er underkontrahenter: 1) tilbudsgiverens økonomiske og finansielle kapacitet (baseret bl.a. på punkt 3 i formularen til afgivelse af bud på varekontrakter). Hvis tilbudsgiveren er et offentligt organ, skal der fremlægges tilsvarende oplysninger: Referenceperioden, der vil blive taget i betragtning, vil være de seneste 3 år, for hvilke regnskaberne er afsluttet: Udvælgelseskriterierne for hver tilbudsgiver er som følger: • Tilbudsgiverens gennemsnitlige årlige omsætning skal overstige 1 000 000 EUR. • Likviditetsgraden (omsætningsaktiver/kortfristet gæld) i det senest afsluttede regnskabsår skal være mindst 1. I tilfælde af et konsortium skal dette kriterium opfyldes af hvert enkelt deltager 2) tilbudsgiverens faglige kapacitet (baseret bl.a. på punkt 4 og 5 i formularen til afgivelse af bud på varekontrakter). Referenceperioden, der vil blive taget i betragtning, vil være de seneste 5 år fra fristen for afgivelse af bud: • Mindst 5 medarbejdere arbejder på nuværende tidspunkt for tilbudsgiveren på områder med relation til denne kontrakt, og mindst 2 medarbejdere i det forløbne år var fastansatte 3) tilbudsgiverens tekniske kapacitet (baseret på bl.a. punkt 5 og 6 i ansøgningsskemaet for vareindkøbskontrakter). Referenceperioden, der vil blive taget i betragtning, vil være de seneste 5 år fra fristen for afgivelse af bud: • Tilbudsgiveren har leveret varer i forbindelse med mindst 2 kontrakter, der blev gennemført i perioden fra 2012-2016 med et budget hver på mindst 1 000 000 EUR, og som vedrørte lignende områder inden for projektering, levering og montering af mellemspændingskondensatorbatterier i en høj-/mellemspændingstransformerstation (transformerstationen kan være nyopført eller allerede eksisterende med integrering af kondensatorbatterier). Dette betyder, at kontrakten, som tilbudsgiveren refererer til, kan være påbegyndt eller færdigudført på ethvert tidspunkt i løbet af den anførte periode, men ikke nødvendigvis skal være påbegyndt og færdigudført i løbet af denne periode eller gennemført i løbet af perioden samlet set. Tilbudsgivere kan henvise til projekter fuldført i referenceperioden (men påbegyndt tidligere) eller projekter, der endnu ikke er fuldført. I forbindelse med det første tilfælde vil projektet blive taget i betragtning i sin helhed, hvis der er fremlagt korrekt dokumentation for udførelse (erklæring eller attest fra den enhed, der tildelte kontrakten, endelig godkendelse). I forbindelse med projekter, der endnu ikke er fuldført, vil udelukkende den del, der er fuldført med vellykket resultat i referenceperioden, blive taget i betragtning. Denne del skal dokumenteres (på samme vis som for fuldførte projekter) med angivelse af værdien. En økonomisk aktør kan, hvor det er passende og i forbindelse med en bestemt kontrakt, gøre andre enheders kapacitet gældende, uanset den juridiske art af aktørens forbindelse med disse enheder. Eksempler på fremgangsmåder, der af den ordregivende myndighed vil blive betragtet som ikkepassende, er, når tilbudsgiverne for størstedelen af buddets vedkommende gør andre enheders kapacitet gældende eller udelukkende opfylder nøglekriterier. Såfremt tilbudsgiveren støtter sig til andre enheder, skal vedkommende over for den ordregivende myndighed godtgøre sin adgang til de fornødne ressourcer til at udføre kontrakten, for eksempel ved at fremlægge en erklæring fra disse enheder om at stille de pågældende ressourcer til rådighed. Disse enheder, for eksempel den økonomiske aktørs moderselskab, skal overholde de samme regler for valgbarhed og, navnlig, nationalitet som den økonomiske aktør. Desuden skal oplysninger vedrørende denne tredje enhed, for det pågældende udvælgelseskriterium, vedlægges buddet i et separat dokument. Godtgørelse af kapaciteten skal også fremlægges på enhver forespørgsel fra den ordregivende myndighed. Med hensyn til tekniske og faglige kriterier kan en tilbudsgiver kun inddrage kapacitet fra andre enheder, når sidstnævnte udfører opgaverne, til hvilke disse kapaciteter påkræves. Hvad angår økonomiske og finansielle kriterier, hæfter de enheder, hvis kapacitet tilbudsgiveren inddrager, solidarisk for udførelsen af kontrakten. 17. Tildelingskriterier: Pris. Afgivelse af bud 18. Rekvirering af udbudsmaterialet: Udbudsmaterialet er tilgængeligt på følgende internetadresse: https://webgate.ec.europa.eu/europeaid/online-services/index.cfm?do=publi.welcome Udbudsmaterialet kan endvidere afhentes hos den ordregivende myndighed. Bud skal afgives ved anvendelse af den i udbudsmaterialet indeholdte standardformular til afgivelse af bud på varekontrakter, hvis format og vejledninger skal overholdes nøje. Tilbudsgivere med spørgsmål vedrørende dette udbud skal rette dem skriftligt til adressen: Ministry of Finance and Economic Planning, Single Project Implementation Unit/EDF NAO, PO Box 158, Kigali, RWANDA. Tlf. +250 252 575756. Fax +250 252 577581. E-mail: theogene.mbarushimana@minecofin.gov.rw (med angivelse af udbudsreferencen angivet i punkt 1) senest 21 dage inden fristen for afgivelse af bud angivet i punkt 19. Den ordregivende myndighed skal besvare alle forespørgsler fra tilbudsgiverne senest 11 dage inden fristen for afgivelse af bud. Eventuelle præciseringer eller mindre ændringer til udbudsmaterialet vil blive offentliggjort senest 11 dage inden fristen for afgivelse af bud på EuropeAids websted på https://webgate.ec.europa.eu/europeaid/online-services/index.cfm?do=publi.welcome 19. Sidste frist for afgivelse af bud: 17.1.2017 (09:00), lokal tid. Bud, der modtages af den ordregivende myndighed efter denne frist, vil ikke blive taget i betragtning. 20. Åbning af buddene: 17.1.2017 (10:30), lokal tid ved Minecofin. 21. Proceduresprog: Al skriftlig kommunikation i forbindelse med denne udbudsprocedure og kontrakt skal foregå på engelsk. 22. Retsgrundlag: Bilag IV til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, som den ene part, og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som den anden, underskrevet i Cotonou 23.6.2000, som ændret i Luxembourg 25.6.2005 og i Ouagadougou 22.6.2010. Der henvises til bilag IV som ændret ved AVS-EU-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2014 af 20.6.2014.
CPV-Code: 31711154
Abgabefrist: 17.01.2017
Typ: Contract notice
Status: Submission for all lots
Aufgabe: None
Vergabestelle:
name: Ministeriet for finanser og økonomisk planlægning i Rwanda
address: None
postal_code:
city: Kigali - RW
country: RW
email: None
phone: None
contact_point:
idate: 4. Juli 2020 01:18
udate: 4. Juli 2020 01:18
doc: 383534_2016.xml
authority_types:
activities:
Quelle: http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:383534-2016:TEXT:DA:HTML
Unterlagen: None
Zuschlagskriterium: Not specified
Vertrag: Supplies
Prozedur: Open procedure
Nuts: None
Veröffentlichung: 02.11.2016
Erfüllungsort: Kigali - RW
Link:
Lose:
Name Los Nr 1 Rwanda__Kigali__EEF — Planung, Lieferung und Installation von Kondensatorbatterien in 3 110/15kV-Umspannwerken
Gewinner None
Datum
Wert None
Anzahl Angebote None