1. Udbudsreference EuropeAid/140483/IH/SUP/BJ. 2. Procedure Offentlig. 3. Programtitel Institutionel støtte og styrkelse af kapaciteterne for de involverede parter i energisektoren i Benin (Recaseb). 4. Finansiering Finansieringsaftale nr. BJ/FED/037-876 underskrevet mellem EU og Republikken Benin under den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF). 5. Ordregivende myndighed Republikken Benin , repræsenteret ved økonomi- og finansministeren, EUF's nationale anvisningsberettigede, Cotonou , Benin. Kontraktspecifikationer 6. Beskrivelse af kontrakten Nærværende kontrakt omfatter indkøb, levering og installation af elektrisk udstyr til Aberme, ANM og Controlec inden for rammerne af institutionel støtte og kapacitetsopbygning til aktørerne i den beninske energisektor (Recaseb) 7. Antal partier og deres betegnelse Kontrakten omfatter 3 partier: — parti 1: indkøb, levering og installation af elektrisk måle- og kontroludstyr til Aberme, — parti 2: indkøb, levering og installation af elektrisk måle- og kontroludstyr til ANM, — parti 3: indkøb, levering og installation af elektrisk måle- og kontroludstyr til Contrelec. Betingelser for deltagelse 8. Valgbarhed og oprindelse Deltagelse i udbuddet er åben på lige vilkår for fysiske personer og juridiske personer (deltagende enten individuelt eller som del af en gruppe – et konsortium – af tilbudsgivere), der er etableret i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, et AVS-land eller et land eller territorium bemyndiget af AVS-EF-partnerskabsaftalen, hvorunder kontrakten finansieres (se punkt 22 nedenfor). Deltagelse er ligeledes åben for internationale organisationer. Alle leverancer under denne kontrakt skal have oprindelse i 1 eller flere af disse lande. Alle leverancer under denne kontrakt skal have oprindelse i 1 eller flere af disse lande. Bemærk venligst, at efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil reglerne om adgang til EU's udbudsprocedurer for økonomiske aktører, der er etableret i tredjelande, og for varer fra tredjelande gælde for ansøgere eller tilbudsgivere fra Det Forenede Kongerige samt alle ansøgere og tilbudsgivere, der tilbyder varer fra Det Forenede Kongerige, alt afhængigt af resultatet af forhandlingerne. I tilfælde af at en sådan adgang ikke er fastsat af gældende juridiske bestemmelser på tidspunktet for kontrakttildelingen, kan ansøgere og tilbudsgivere fra Det Forenede Kongerige (samt ansøgere og tilbudsgivere, der leverer varer fra Det Forenede Kongerige) blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren. Såfremt produkternes anslåede indre værdi (for kontrakten i sin helhed eller i tilfælde af inddeling i partier, pr. parti) er under 100 000 EUR, kan de indkøbte leverancer under nærværende kontrakt have oprindelse i hvilket som helst land. 9. Udelukkelsesgrunde Tilbudsgivere skal indgive en underskrevet erklæring (vedlagt formularen til afgivelse af bud på varekontrakter) om, at de ikke befinder sig i nogen af de situationer, der er anført i punkt 2.6.10.1 i den praktiske vejledning til kontraktprocedurer i forbindelse med EU's eksterne aktiviteter (PRAG). Ansøgere, der står opført på listerne over personer, grupper og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i EU (se afsnit 2.4 i PRAG) på tidspunktet for tildelingsbeslutningen, kan ikke blive tildelt kontrakten. 10. Antal bud Ansøgere kan indgive ansøgninger på et enkelt parti, flere partier eller alle partier, men kun indgive 1 ansøgning pr. parti. Bud på dele af et parti vil ikke blive taget i betragtning. Tilbudsgiverne må ikke afgive bud på en alternativ løsning som supplement til det bud, de afgiver på de varer, der anmodes om i udbudsmaterialet. Der tildeles særskilte kontrakter for hvert enkelt parti. Alle tilbudsgivere skal i deres tilbud angive, om de tilstår et prisnedslag, hvis de tildeles flere partier. 11. Tilbudsgaranti Tilbudsgiverne skal ved afgivelsen af bud stille en tilbudsgaranti på 1% af udbudsværdien. Garantien vil blive tilbagebetalt til de ikke-valgte tilbudsgivere, når udbudsproceduren er afsluttet, og til den eller de valgte tilbudsgivere, når alle parter har underskrevet kontrakten. Den vil blive taget i anvendelse, hvis tilbudsgiveren ikke opfylder alle de forpligtelser, der er fastsat i vedkommendes bud. 12. Udførelsesgaranti Den valgte tilbudsgiver skal stille en udførelsesgaranti på 10% af kontraktværdien, når kontrakten underskrives. Tilbudsgiveren har maksimalt 30 dage fra datoen for vedkommendes modtagelse af kontrakten underskrevet af den ordregivende myndighed til at stille garantien og tilbagesende den kontrasignerede kontrakt. Hvis den valgte tilbudsgiver undlader at stille denne garanti inden for det pågældende tidsrum, vil kontrakten blive annulleret, og en ny kontrakt vil blive udarbejdet og sendt til den tilbudsgiver, der indgav det overensstemmende bud, der havde den næstlaveste pris. 13. Informationsmøde og/eller besøg på stedet Der er ikke planlagt noget informationsmøde. 14. Buddets gyldighed Buddene skal være gyldige i 90 dage regnet fra sidste frist for indgivelse af bud. Under særlige omstændigheder kan den ordregivende myndighed, før gyldighedsperioden for bud er udløbet, anmode om, at tilbudsgiverne forlænger gyldigheden af bud for en specifik periode (jf. punkt 8.2 i vejledningen til tilbudsgivere). 15. Udførelsesfrist for opgaverne Udførelsesfristen for kontrakten er 90 dage fra underskrivelsen af kontrakten til den foreløbige overtagelse. Udvælgelses- og tildelingskriterier 16. Udvælgelseskriterier Følgende udvælgelseskriterier vil finde anvendelse på tilbudsgiverne. I tilfælde af ansøgninger indgivet af et konsortium vil disse udvælgelseskriterier blive anvendt på konsortiet som helhed, medmindre andet er angivet. Udvælgelseskriterierne finder ikke anvendelse på fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder, når de er underkontrahenter: 1) tilbudsgiverens økonomiske og finansielle kapacitet (baseret på punkt 3 i formularen til afgivelse af bud på varekontrakter). Hvis tilbudsgiveren er et offentligt organ, skal der fremlægges tilsvarende oplysninger. Referenceperioden, der vil blive taget i betragtning, vil være de seneste 3 afsluttede regnskabsår (2016, 2017 og 2018): — tilbudsgiverens gennemsnitlige årlige omsætning skal overstige 300 000 EUR, — forholdet mellem omsætningsaktiver og kortsigtet gæld (i det seneste år, for hvilke regnskaberne er afsluttede) skal være mindst 0,75. I tilfælde af et konsortium skal dette kriterium opfyldes af hvert enkelt deltager; 2) tilbudsgiverens faglige kapacitet (baseret på punkt 4 og 5 i formularen til afgivelse af bud på varekontrakter). Den relevante referenceperiode er de sidste 3 regnskabsår inden tidsfristen for indsendelse af ansøgninger (2016, 2017 og 2018): — ansøgeren skal blandt sine medarbejdere råde over teknisk ekspertpersonale, der er autoriseret på mindst 2 områder med forbindelse til denne kontrakt (navnlig elektricitet, elektroteknik og elektronik), — mindst 5 af tilbudsgiverens medarbejdere skal på nuværende tidspunkt arbejde på områder med relation til denne kontrakt (navnlig elektricitet, elektroteknik og elektronik); 3) tilbudsgiverens faglige kapacitet (vurderet på basis af punkt 5 og 6 i formularen til afgivelse af bud på varekontrakter). Den relevante referenceperiode er de sidste 3 regnskabsår inden tidsfristen for indsendelse af ansøgninger (2016, 2017 og 2018): — tilbudsgiveren har leveret varer i forbindelse med mindst 3 kontrakter med et budget på mindst 50 000 EUR på området for salg eller udlejning af rullende elektrisk, elektronisk eller elektroteknisk udstyr, der er blevet udført i løbet af de sidste 3 år (2018, 2017, 2016). Dette betyder, at det projekt, ansøgeren refererer til, kan være påbegyndt eller fuldført på et hvilket som helst tidspunkt i den anførte periode. Det skal dog ikke nødvendigvis være påbegyndt og fuldført i løbet af dette tidsrum eller være gennemført i løbet af tidsrummet samlet set. Ansøgere eller tilbudsgivere kan referere til enten et projekt, der er fuldført i løbet af referenceperioden (selvom det startede før denne periode), eller til løbende projekter. I det første tilfælde tages projektet i betragtning i sin helhed, forudsat at der er fremlagt dokumentation for korrekt udførelse heraf (erklæring eller certifikat fra organet, der tildelte kontrakten, dokumentation for endelig betaling). I tilfælde, hvor projekter stadig er under udførelse, vil kun den del, der er fuldført med vellykket resultat i løbet af referenceperioden, blive taget i betragtning. Den tilfredsstillende udførelse af pågældende del skal støttes af dokumentbeviser (som for fuldførte projekter), med angivelse af det relevante beløb. En økonomisk aktør kan, når vedkommende finder det relevant for en given kontrakt, gøre andre enheders kapacitet gældende, uanset det juridiske forhold mellem den økonomiske aktør og de pågældende enheder. Såfremt tilbudsgiveren støtter sig til andre enheder, skal vedkommende over for den ordregivende myndighed godtgøre sin adgang til de fornødne ressourcer til at udføre kontrakten ved fremlæggelse af et dokument, hvorved disse enheder forpligter sig til at stille de pågældende ressourcer til rådighed. Sådanne enheder, for eksempel den økonomiske aktørs moderselskab, skal overholde de samme regler for valgbarhed, særligt vedrørende nationalitet, og opfylde de samme udvælgelseskriterier som den økonomiske aktør. Desuden skal oplysninger vedrørende disse tredje enheder, for det pågældende udvælgelseskriterium, vedlægges buddet i et separat dokument. Godtgørelse af kapaciteten skal også fremlægges på enhver forespørgsel fra den ordregivende myndighed. Med hensyn til tekniske og faglige kriterier kan en tilbudsgiver kun inddrage kapacitet fra andre enheder, hvis sidstnævnte udfører opgaverne, til hvilke disse kapaciteter påkræves. Hvad angår de økonomiske og finansielle kriterier, hæfter de enheder, hvis kapacitet tilbudsgiveren inddrager, solidarisk for udførelsen af kontrakten. 17. Tildelingskriterier Prisen er det eneste tildelingskriterium. Afgivelse af bud 18. Procedurer for indhentning af udbudsmaterialet Udbudsmaterialet er tilgængeligt på følgende internetadresse: https://webgate.ec.europa.eu/europeaid/online-services/index.cfm?do=publi.welcome. Det er ligeledes tilgængeligt ved den ordregivende myndighed. Bud skal indgives ved hjælp af standardformularen til afgivelse af bud, hvad angår varekontrakter, der er indeholdt i udbudsmaterialet, og formatet og bestemmelserne i formularen skal følges nøje. Spørgsmål vedrørende dette udbud bedes rettet skriftligt til appeldoffresutfed@finances.bj (med angivelse af udbudsreferencen oplyst i punkt 1) mindst 21 dage inden fristen for afgivelse af bud oplyst i punkt 19). Den ordregivende myndighed skal besvare forespørgsler fra alle ansøgere senest 11 dage inden fristen for afgivelse af bud. Eventuelle præciseringer eller mindre ændringer vedrørende udbudsmaterialet vil blive offentliggjort senest 11 dage forud for nævnte sidste frist for indgivelse af bud på GD for Internationalt Samarbejde og Udviklings websted på følgende adresse: https://webgate.ec.europa.eu/europeaid/onlineservices/index.cfm?do=publi.welcome 19. Sidste frist for modtagelse af bud Tilbudsgivernes opmærksomhed henledes på det faktum, at ansøgningerne kan overleveres på 2 forskellige måder: Disse kan: 1) enten sendes pr. post eller privat kurertjeneste, 2) eller indleveres personligt. I det første tilfælde skal buddet sendes inden for tidsfristen for indgivelse med poststemplets eller indleveringsbevisets dato som bevis(1), mens det i det andet tilfælde er det modtagelseskvitteringen, der udleveres på tidspunktet for leveringen af buddet, der tjener som bevis. Sidste frist for indgivelse af bud er 9.3.2020. Bud, der modtages af den ordregivende myndighed efter denne frist, vil ikke blive taget i betragtning. Den ordregivende myndighed kan af effektivitetshensyn afvise alle bud, der er indgivet rettidigt til posttjenesten, men som af enhver årsag uden for den ordregivende myndigheds kontrol er modtaget efter den faktiske godkendelsesdato for evalueringsrapporten, hvis det at godtage ansøgningerne, der er sendt rettidigt, men modtaget for sent, risikerer at forsinke evalueringsproceduren betragteligt eller rejser tvivl om allerede vedtagne og meddelte beslutninger. Betingelser for afgivelse af bud: bud skal forfattes på fransk og udelukkende indgives til den ordregivende myndighed, i en lukket kuvert, og: — enten sendes pr. post eller kurertjeneste, hvor afsendelsesdatoen vil være poststemplets dato eller datoen på indleveringsbeviset; L’ordonnateur national du FED — Unité technique d’appui à l’ordonnateur national, ministère de l’économie et des finances, avenue Jean Paul II (route de l’Aéroport), BP 963 Cotonou — REPUBLIKKEN BENIN, Tlf.: +229 21302313 — Fax: +229 21301362, — eller afleveres direkte i den ordregivende myndigheds lokaler enten af ansøgeren personligt eller af pågældendes repræsentant mod en underskrevet og dateret modtagelseskvittering, hvor gældende dato vil fremgå af kvitteringen. L’ordonnateur national du FED — Unité technique d’appui à l’ordonnateur national, ministère de l’économie et des finances, avenue Jean Paul II (route de l’Aéroport), BP 963 Cotonou — REPUBLIKKEN BENIN, Tlf.: +229 21302313 — Fax: +229 21301362. Konvolutten indeholdende buddet skal tydeligt bære kontraktens titel og udbudsreference (jf. punkt 1 ovenfor). Disse oplysninger skal ligeledes fremgå i al yderligere korrespondance med den ordregivende myndighed. Bud indgivet på anden vis vil ikke blive taget i betragtning. Ved deres indsendelse af et bud accepterer ansøgere at blive holdt informeret om resultatet af proceduren via elektroniske midler. Denne meddelelse vurderes som modtaget på datoen, hvor den bliver afsendt af den ordregivende myndighed til e-mailadressen angivet i buddet. (1) Det anbefales at bruge rekommanderet post, da poststemplet kan være ulæseligt. 20. Åbning af buddene Dato og sted for åbningen af bud: 17.3.2020. Såfremt visse bud ikke er indgivet til den ordregivende myndighed på datoen for åbningen af buddene, men tilbudsgivernes repræsentanter kan bevise, at buddene blev afsendt inden for fristen, vil den ordregivende myndighed give dem adgang til at deltage i det første åbningsmøde og vil oplyse alle tilbudsgivernes repræsentanter om planlægningen af endnu et åbningsmøde. 21. Proceduresprog Al skriftlig kommunikation i forbindelse med denne udbudsprocedure og kontrakt skal foregå på fransk. 22 Retsgrundlag (2) Bilag IV til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, underskrevet i Cotonou 23.6.2000, som ændret i Luxembourg 25.6.2005 og i Ouagadougou 22.6.2010. Der henvises til bilag IV som ændret ved AVS-EU-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2014 af 20.6.2014. (2) Angiv venligst enhver specificitet, der kan have konsekvens for deltagelsesreglerne (f.eks. af geografisk, tematisk eller tidsmæssig art). 23. Yderligere oplysninger De finansielle oplysninger, der skal indgives af ansøgerne på standardansøgningsskemaet, skal udtrykkes i EUR. Såfremt ansøgeren henviser til beløb, der oprindeligt var udtrykt i en anden valuta, skal omregningen til EUR foretages i henhold til InforEuros vekselkurs for november måned 2020, som kan hentes på adressen: http://ec.europa.eu/budget/graphs/inforeuro.html
| CPV-Code: |
31681410
|
| Abgabefrist: |
09.03.2020 |
| Typ: |
Contract notice |
| Status: |
Submission for one or more lots |
| Aufgabe: |
None |
| Vergabestelle: |
| name: |
Republikken Benin |
| address: |
None |
| postal_code: |
|
| city: |
Cotonou - BJ |
| country: |
BJ |
| email: |
None |
| phone: |
None |
| contact_point: |
|
| idate: |
28. Juni 2020 13:39 |
| udate: |
28. Juni 2020 13:39 |
| doc: |
621446_2019.xml |
| authority_types: |
|
| activities: |
|
|
| Quelle: |
http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:621446-2019:TEXT:DA:HTML |
| Unterlagen: |
None |
| Zuschlagskriterium: |
Not specified |
| Vertrag: |
Supplies |
| Prozedur: |
Open procedure |
| Nuts: |
None |
| Veröffentlichung: |
31.12.2019 |
| Erfüllungsort: |
Cotonou - BJ |
| Link: |
|
| Lose: |
| Name |
Los Nr 1 Benin__Cotonou__EEF - Beschaffung, Lieferung und Installation von Elektromaterial für Aberme, ANM und Controlec im Rahmen der institutionellen Unterstützung und dem Ausbau der Leistungsfähigkeiten der Akteure des Energiesektors in Benin (renforcement des capacités des acteurs du secteur de l'énergie au BÉNIN - RECASEB). |
| Gewinner |
None |
| Datum |
|
| Wert |
None |
| Anzahl Angebote |
None |
|